Mor og datter og noget om et nytårsfortsæt

Den sødeste dukkemor med hat og briller

Jeg håber, at billederne fortæller bare lidt om den herligste dag længe her på Østfronten. Der var ikke umiddelbart lagt op til totalt overskud, eftersom Kæreste var ude med en ven i går og derfor lidt træt i dag og jeg skulle på arbejde, men så var det bare endnu dejligere at få tanket op på lykke- og hyggekonti.

Bean har været i forrygende humør og har nydt at lege – både selv og med os som deltagere. Mens Kæreste sov længe sorterede Bean og mig legetøjet og fandt det farvestrålende forklæde, som Mormor har syet i str. Bean og str. ‘Beebe’ (læs: ‘Baby’, som tilsyneladende er dukkens navn). Bean styrtede ud foran spejlet for at se sig selv som matchende ‘mor-barn’ og har haft forklædet på det meste af dagen. Hårbåndet er fra H&M, og det er et kæmpe hit. Ikke mindst fordi hun selv kan tage det af og på i en uendelighed

De røde briller og ‘hatten’? Vi har arvet en håndfuld Totte-bøger, og en af dem handler om at klæde sig ud. Det er Bean begyndt at interessere sig for så småt. Derfor var der dømt udklædning, da vi fandt et par festlige briller fra et af spil – og frugtkurven fra IKEA fungerer vældig fint som hat.

 photo smukkestebean_zps7dd05597.jpg
 photo dukkemormedhatogbriller_zpse20971b9.jpg

Jeg håber også, I har nydt dagen og det smukke vejr.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

4 kommentarer

  • Årh, hvor er hun bare fin! De giver så absolut indtrykket af en skøn dag. Og tillykke med jobbet også. Den havde jeg lige misset.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var en gennemført skøn dag. Tak 🙂 Det er det samme sted, jeg har været hele efteråret. Bare på fuldtid nu og mere flere opgaver. Men det er SKØNT at være ude af dagpengesystemet, der burde være noget rigtig fint, men som er ret hæsligt og mistænkeliggørende og umyndiggørende…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det skønt. Endnu en gang tillykke.
      Ja, det kan jeg levende forestille mig. Kan godt huske, at du fortalte om det i sommer, og hvor meget de går til en, når man er ung.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er ikke for børn, det system. Og tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor og datter og noget om et nytårsfortsæt