Min yndlings-nissepige

Sneak-peak på børneværelset

 photo beansvaeligrelse_zps906b92de.pngAl min (fri)tid de sidste par uger er gået med børneværelset. Efter tømreren blev færdig, brugte Kæreste og jeg sidste weekend på at spartle, pudse, klistre, sætte væv op og male (Ok, det var nok mest mig, der malede. Men mest Kæreste, der pudsede)

Vi samlede skab, savede panel til, så højskabet kunne komme op mod væggen, og borede det hele fast.

Jeg har (egenhændigt, I might add!) skilt Juno’en ad, båret delene det rette sted hen og samlet dem igen. Og slæbt tørretumbleren ud i baderummet, og farmors gamle teak-chatol rundt i stuen, og fået lidt af Beans ting på plads.

Vi mangler stadig en del. Fx at finde en loftslampe. Og sætte den op. At få hængt billeder og bogkasser til legetøjet på væggene. At få syet nyt betræk til madrassen og fundet flere puder. …med andre ord, den del af indretningen, der er allerhyggeligst, men som tager tid og omhu.

Tapetet venter til januar og børnepengene, og der har vi lumske planer om at afsætte Bean til mormor og morfar for en overnatning eller to, så vi kan få sat det op.

Bean? Hun er glad. Hun vil MEGET gerne i seng på sit nye værelse – endda længe før, det er sengetid. Hun sover hverken mere eller mindre end før, så det tolker vi som at det nye børneværelse fungerer som det skal for hende. Vi har fået en meget bedre og mere rationel udnyttelse af lejlighedens rum (selvom vi lige skal vænne os til et noget mindre soveværelse) og det er altså ikke at kimse ad!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min yndlings-nissepige