Legetøj har da ikke noget køn

Jeg ved, at der under juletræet blandt mange andre pakker venter både rosa tyl og powertools til Bean – og jeg ved, at hun bliver vildt glad for begge dele. Tylskørt fra Pomp de Lux // Værktøjskasse fra Bosch  Jeg har skrevet om det før, særligt i forbindelse med Beans kærlighed til tog og andre større transportmidler, men jeg synes alligevel, emnet er særligt relevant her op til jul. På ingen andre tidspunkter af året købes der legetøj, tøj og udstyr til børn i samme mængder. Og markedsføringen er sædvanligvis håbløst ‘kønnet’. Det synes jeg er virkeligt ærgerligt, for børn (i al fald små børn) er jo grundlæggende ligeglade med og slet ikke bevidste om, at noget er ‘pigelegetøj’ (læs: dukker,...

JULEFERIE! (I al fald næsten…)

Det var en træt Bean, jeg hentede i eftermiddags fra VHD. Glad men træt – og fra i dag juleferieramt. Kæreste har også fri fra i dag, mens jeg lige skal have mandag d. 23. med. Det er hårdt at være på ‘børnearbejde’; også selvom vi prioriterer at hente Bean omkring kl. 15 hver dag, og ligesom de fleste voksne trænger til ferie af og til, så gælder det samme for børn. Derfor tilbragte vi det meste af eftermiddagen på at putte, teste en ny, allergivenlig dyne og en fin sut, mens vi sang julesalmer eller så Ramasjang Generationen (ser I også det? Det er de fineste programmer i børnehøjde, og Bean er helt, helt opslugt) Kæreste er til julefrokost...

It’s beginning to look a lot like Christmas (Tivoli gør i al fald!)

Kender I det? Det dér, der for alvor bebuder, at det er juletid. For mig handler det om julestuer, Lucia-sang, Messias og så de særlige stunder med mine allerbedste mennesker. Forleden tog Kæreste og jeg Bean med i Tivoli for at indsnuse den gamle haves stemning, se lysene og dekorationerne. Jeg var også afsted med Bean sidste år (og forrige år, mens hun endnu bare var en lille bønne, der var igang med at blive en baby), så på en måde er Tivoli-turen faktisk blevet en af vores juletraditioner. Det er en stor oplevelse og et veritabelt sansebombardement for Bean, og så er det en fordel at have et Tivoli-kort. For så gør det altså ikke noget, om vi er...

Ikke så mange ord. Bare lidt billeder af den dejligste tumling, jeg kender.

Glimt fra en eftermiddags-hyggestund med min elskede tumling. Min allerdejligste Bean, der stadig har de smukkeste, blå øjne, det iltreste temperament og den mest sparsomme hårvækst, jeg til dato har set. Den nyeste leg er ‘baby’, hvor bamser, nisser og dukker bliver til Beans ‘babyer’, der vugges, puttes og pusles. Hun putter også af og til sig selv, så forhåbentlig er vi på vej mod at gøre putningen til noget hyggeligt. (For der er vi altså stadig ikke endnu) Bluse fra Zara Kids // Strømpebukser fra H&M // Sutsko fra Petit Nord Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

Swoosh, swoosh, swoosh – en ski-jomfrus bekendelser

Jeg er ski-jomfru. Ja, du læste rigtigt. Jeg har aldrig nogensinde – not ever – i hele mit liv sat mine ben på et par brædder og gledet henover sneen. Kæreste er fan af konceptet. Bean aner ligeså lidt som jeg, hvad det er, men hun har ingen som helst frygt i livet. Moderen er lidt mere frygtsom påpasselig og HADER af slå sig. Til gengæld er jeg en sucker for smuk natur. Jeg er i det små begyndt at lege lidt med tanken om en skiferie. Ikke mindst fordi jeg er sikker på, at ski med tumling er en tilpas blid start for mig. Ikke noget med imponerende præstationer, men bare hygge i 90 cms højde. Umiddelbart forestiller jeg...