Årets allersidste jule-indlæg (og mine favoritbilleder)

Hermed de sidste ord og billeder om julen fra mig, mens hele landet er igang med de sidste nytårsforberedelser. Kransekage-ringene er netop kommet ud ad ovnen og venter på at blive samlet til et højt tårn, Bean og Kæreste sover middagslur (han har nemlig morgen-vagten d. 1.1. Sidste år ammede jeg og året før var jeg gravid, så i morgen er det min tur til at flade den), og jeg har kigget julebillederne igennem og fundet mine favoritter – det er vanvittigt svært at begrænse sig, så det bliver altså lidt visuel spam herfra. Som public service har jeg dog inddelt dem i kategorier 😉

Juletræ og julestue
 photo juletraelig_zpsde216a74.jpg

Julelæsning og pop-up skæg
 photo julelaeligsning_zps4ebb6253.jpg

Julegaver og Kæreste-wellness
 photo julegaver_zpsb857471e.jpg

Julens allerdejligste Bean
 photo julebean_zpsf58f280f.jpg

Jeg håber, I får en skøn aften. Vi ses på den anden side!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

Julekjolen fra Wolf & Rita

Portugisiske Wolf & Rita laver det smukkeste tøj med de mest vidunderlige detaljer, fandt jeg ud af på CIFF i august (og jeg glæder mig til at kunne købe i al fald dele af den smukke SS14-kollektion hos My Lille Limon til foråret)

Efterårskollektionen findes ikke i Danmark, men Bean var så heldig at få den smukkeste kjole og fineste skjorte sendt hele vejen fra Lissabon. Med det samme jeg så kjolen vidste jeg, at den skulle være årets julekjole, så bortset fra en kort prøvning har den hængt i skabet hele efteråret.

Bean er efterhånden ved at nå dertil, at hun synes, det er herligt at vimse rundt i skørter, og moderen synes, det er fantastisk, når tøjet samtidig både er smukt og praktisk.

 photo julekjole_zps41ad2854.jpg

 photo kjole_zps80576026.jpg
 photo kjole2_zpsf5a75447.jpg

Den hvide skjorte kom på sammen med glimmersko og tylskørt til julefrokosten med Kærestes familie – mindre praktisk, men det gør ikke noget, når man nu bare skal tulle omkring med de store piger.

 photo tylskoslashrtogskjorte_zpsabfc06f4.jpg

– As soon as I saw the gorgeous dress from Wolf & Rita I knew that it would be Bean’s Christmas outfit. I love the details and Bean loved it too. For the traditional lunch on the 26th Bean wore a less practical outfit, but looked so cute in the white shirt, tulle skirt and glittery shoes – 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

Om at tage julen op til revision

Vi er landet på Østerbro igen efter en lille uges rundtur i det danske land. Det har været hyggeligt og dejligt, vi har spist og drukket, fået skønne og skøre gaver og det hele har været… overvældende.

Ikke mindst for Bean, og for andet år i træk tog vi afsted på juleferie med en frisk lille pige, og er kommet hjem med en smattet og småsløj en af slagsen.

Derfor har vi taget julen op til revision, Kæreste og mig. Ikke julen som sådan, for den vil vi mægtig gerne blive ved med at fejre. Men måden, vi fejrer den på, skal gentænkes.

Fra og med næste år bliver vi et sted alle juledagene. Al den rejsen frem og tilbage fra landsdel til landsdel og mellem diverse hold bedsteforældre er mest af alt et voksenbehov (selvom Bean også synes, det er skønt at blive feteret).

Det er for hårdt at skulle starte forfra med putningen, fordi den er gået helt i skuddermudder efter at have sovet det ene og det andet sted. For hårdt for Bean at forholde sig til ikke bare ‘julen’ og alle de mærkelige ting, der følger med den, men også nye omgivelser og ansigter og diverse festivitas. For hårdt for forældrene ikke at sove, fordi alle indtrykkene bearbejdes om natten i det lille hoved.

Kære bedsteforældre og familie – som jeg ved, læser med her – det har på ingen måde noget med jer at gøre. Både vi og Bean elsker at tilbringe tid med jer, og I er helt fantastiske med vores lille pige. Det er kombinationen af det hele, der er for meget.

 photo DSC_0100_zps06d42281.jpg

Jeg har så mange fine billeder fra juledagene – de skal nok blive vist, men for nu må I nøjes med en Bean, der er svært begejstret for gaven i rosa tyl fra Moster ‘Meemee’

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

Lego go home

Bean er rigeligt tilfreds med at bygge farverige konstruktioner af rengøringssvampe. Jeg vidste, vi nok skulle få brugt den meter, vi købte for en måneds tid siden, men jeg havde ikke fantasi til at se de anvendelsesmuligheder, som Bean kan se 😉

Jeg forstår godt hendes byggeglæde – ‘klodserne’ er lette, har en stor overflade og hænger en lille smule fast i hinanden. Alle elementer til et rekord-højt tårn er på plads, og det er en lige dele stolt og begejstret pige, der stabler klods på klods for sidenhen at vælte dem og starte forfra.

 photo byggebean_zps002b5205.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

Ingen december uden glögg

Vel?

Jeg elsker at afprøve nye typer af glögg og jeg er særligt vild med den fra årets julestue, som I får opskriften på her*, men mindst éen gang i løbet af december vil jeg også gerne smage traditionel rødvinsglögg med varme rosiner og mandelsplitter og hele molevitten.

Forleden var Kæreste, Bean og jeg på en af de utallige Østerbro-cafeer og troede, vi skulle sidde en halv time over diverse varme drikke og søde sager. Bean var dog ikke enig, og ville meget hellere ned til Sortedams Dossering og fodre ænder. Såe… gæt, hvad der skete? Jep, svaner, duer, ænder og måger fik dejligt brød af en storgrinende Bean.

 photo glo3080gg_zps67170174.jpg

*Opskriften er tyvstjålet fra Bo Bedres julebog 2013 – men jeg synes, at et enkelt granatæble giver riiiigeligt med kerner.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

Older posts