Gaven fra mødre til døtre

Playing house – Projekt Børneværelse

Et lille pip fra DIY-land, hvor Projekt Børneværelse kører på de højeste nagler. Bean synes, hele den her bygge/indretnings-proces er MEGET spændende, og hun vil vældig gerne være med til alt, vi lader hende gøre. Så hun har ’skruet’ med den lille skruemaskine (uden bits i), testet at rørepindene er solide ved at banke dem mod alting – og har rullet væggene (med en tør rulle). Julegaveidéen til den lille dame er vist på plads. Er det ikke Bosch, der laver et supercool værktøjs-legetøjs-sæt?

Tømreren er færdig og har efterladt et rigtig pænt stykke arbejde (han hedder Claus Weihrauch og kan kontaktes på mestercw@gmail.com, hvis nogen skal bruge en dygtig tømrer til noget…), så hele weekenden har Kæreste og mig arbejdet på finishen – både med hjælp fra Bean og om aftenen efter hun er blevet lagt i seng.

Som altid har vi været et godt team, og det trods uforudsete forhindringer, som krævede kreativ handy-tænkning. Noget med et fodpanel, der skulle skæres til og en væg, der indeholdt et uigennemtrængeligt betonelement. Jeg ved ikke hvordan, men vi ender altid med at synes, det er hyggeligt at arbejde sammen med at spartle, sætte væv op og bygge ting. Resultatet tegner til at blive virkeligt godt. Jeg LOVER, der nok skal komme billeder, men der er ikke meget ved at se et kvart-færdigt resultat.

Bean er tilsyneladende blevet inspireret, for mit dukkehus er populært som aldrig før. Hold nu OP, hvor jeg glæder mig til at give hende sit eget sted – jeg har en fornemmelse af, at hun kommer til at elske det.

 photo indretningsBean_zpsb84c3d96.jpg

Til formiddag kom awesome Søsterlil forbi og tog hende med en tur på biblioteket til fri leg, mens vi ordnede noget af det, der både larmede og krævede to voksnes fulde opmærksomhed. De havde haft en fest deroppe med et par jævnaldrende legekammerater i en sådan grad, at Bean glemte, at hun da vist var lidt træt (så kan man lære at vågne kl. 5!), og derfor i stedet gik helt kold i Bugaboo’en på vejen hjem. Søsterlil kom slæbende op ad trapperne med et snorkende barn, der hverken reagerede på at få sko, flyverdragt og hue moslet af eller at blive lagt i seng. (Hvor hun i øvrigt har sovet 1,5 time indtil videre)

Jeg håber, I har nydt en skøn weekend indtil videre.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaven fra mødre til døtre