Indretning af børneværelset
Tømreren kommer tirsdag morgen, så realiseringen af Beans værelse nærmer sig. Jeg tror, jeg har de ‘store’ ting på plads; tapet, opbevaringsmøbler og sengen. Men det gør jo ingen indretning, så jeg har brugt bruger ret lang tid på at finde fine og hyggelige ting til det kommende børneværelse. Det kommer næppe som en overraskelse, at jeg ikke dyrker det meget pink univers, som (desværre) ofte er producenternes løsninger til piger. Når det er sagt, så er det jo heller ikke ligefrem et værelse med dino- eller Byggemand Bob-tema. Det ER feminint. Med en racerbane-gulv-sticker under tæppet og masser af plads til togbanen og bilerne og lege-værktøjet, så går det nu nok alligevel.
Jeg håber, jeg kan ramme noget, Bean vil synes om nu og en del år frem, og derfor vælger jeg nogle relativt douce nuancer. Så skal der nok komme mere pang ind efterhånden.
Malet rispapirlampe – fin og budgetvenlig! // Væghængte hus-kasser til det legetøj, der skal stå fremme // Organisk, blød pude til hyggehjørnet // Blomstret sengetøj //Den sødeste rævesøvn // Praktisk tæppe til leg i gulvhøjde // Grafisk pude // Pæn opbevaring til mindre pænt legetøj
(Indlægget kan indeholde affiliatelinks)
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’
Ingen kommentarer endnu