Børneværelset - opbevaringsløsninger

IKEA-magi

Jeg ved ikke, hvad det er med IKEA. Men hver eneste gang, vi er kommet derud bliver Bean megaglad og har en kæmpe fest. Efterhånden er hun ikke til at slæbe hjem igen, og sådan har det været, siden hun var en ganske lille kolikbaby.
Jeg kan simpelthen ikke forklare det. Vi kan også godt lide IKEA, men vi er jo ikke i en decideret lykkerus eller totalt zen, når vi er der.

Forleden var ingen undtagelse. Vi var forbi for at kigge på opbevaringsløsninger og se de skabe, jeg lurer på, IRL. Bean løb rundt og prøvede møblerne, pegede på ure og sagde ‘tik-tak’ og da vi nåede det overordentligt lyserøde børneværelse kom vi nærmest ikke videre, før nogen ytrede det magiske ord ‘mad‘. Hun kastede sin kærlighed på en lille, blød rotte i en sådan grad, at der kom éen af slagsen med hjem.

Børneafdelingen i restauranten i Gentofte-afdelingen er for fed. De andre kan jeg ikke udtale mig om, men mon ikke de også er ret børnevenlige? Der står en række legekøkkener linet op med alskens tilbehør og som bonus er der andre børn, man kan observere og efterligne. Det frygtløse modige barn kastede sig ind mellem de ‘store’ og var sådan set ligeglad med, at hun ikke kunne se os (vi kunne dog godt se hende).

… og så var det i øvrigt fantastisk at opleve, hvordan nogle børn er helt igennem betænksomme og skønne og legede så fint med hinanden. Også med en lille pige, som ikke helt kan gennemskue alle ‘lege-reglerne’. En dreng var rigtig god til at forklare Bean, hvad man skulle gøre og inkluderede hende i sin leg. En pige hentede bamser til hende og aede hende over håret.

Til gengæld var jeg knap så imponeret over den 5-6 årige, der ret hårdhændet skubbede hende væk, da hun ville tage en af de 7 tallerkner han havde sat på bordet. Er det bare mig, eller burde man ikke i den alder vide bedre?

 photo ikea_zps12f3005e.jpgLigner det her ikke en pige, der er klar til at få sit eget værelse? Al service blev i øvrigt pænt sat på plads i kassen over bordet, da legen var færdig. Gad vide, hvor hun har det fra… (host, host)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

2 kommentarer

  • Thea

    Nåhr, hvor ser hun sød ud! – og meget lang, især på det sidste billede. Hun ser ud til at være parat til at få en stor, lyserød seng.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak 🙂 Hun er skam også en lang dame (men vi er nok også nogle relativt lange forældre med hhv. 177 og 200 cm 😉 ) Hun ser i al fald ud til at være klar til at få et værelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børneværelset - opbevaringsløsninger