Finkultur i børnehøjde

Jeg efterlod en slap og slatten Bean hos Kæreste i eftermiddag for at tage med min skønne niece i Det Kgl. Teater.

Mens jeg endnu var studerende og dermed levede en god del af mit liv på speciale-pladsen på Amager, var jeg ofte forbi for at besøge Kærestes søster og hendes mand – og for at lege med og passe den lille niece. Så kom der noget arbejde og noget Bean og livet ændrede sig drastisk – og jeg fik meget mindre tid og overskud.

Tiden og overskuddet er i nogen grad vendt tilbage.

I mellemtiden er niece blevet gammel nok til at tage med mig ind og se årets børneballet på Gamle Scene. Den hedder Fabelmageren og er et værk af Shane Brox – og der er både uhygge, skønhed og sjov (herunder tæller vist ‘Dansepølsen’, som niece var ret optaget af). Vi havde vand og chokolade med og kom i god tid, så vi kunne kigge i programmet og undersøge det fine, gamle hus inden forestillingen startede. Og huske at få vores fine ringe på til anledningen!

Niece sad på skødet af mig (vi nåede ikke at få en sæde-booster med fra foyeren), og når musikken tordnede og monstrene dansede, blev der holdt godt fast i mig – mens hun samtidig lænede sig fremad for at få det hele med.

Det var en herlig oplevelse for mig og en stor en for niece, og jeg glæder mig allerede til næste års ballet. Og året efter, hvor Bean er blevet stor nok til at komme med.

Fabelmageren får mine varmeste anbefalinger med – og i det hele taget er jeg stor fan af finkultur i børnehøjde. Klassisk musik, opera, kunst og ballet er skønne udtryksformer, og stemninger og følelser kan i den grad vække genklang hos børn i alle aldre. Det er i al fald min erfaring, både som kunstformidler og privat.

Billeder fra forestillingen er lånt af Det Kgl. Teater.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’