Ti stille, ti stille, ti stille

Cheesecake-date

Kæreste og mig holdt tidlig fredags-fri (lidt i forlængelse af mit hjertesuk i det tidligere indlæg) og besøgte Frederiksberg med to helt klare formål. Og så det mere diffuse at tilbringe lidt kærestetid sammen.

For det første skulle vi spise kage til frokost hos Bertel og for det andet skulle jeg se Sofie Schoors (næsten) nyåbnede flagshipstore. Indrømmet, det var nok mest mig, der var interesseret i tøjet, men kagerne var i den grad en succes hos os begge.

Der var simpelthen så fint indrettet hos Bertels Kager, at selv Kæreste kommenterede det og det var mere end vanskeligt at vælge imellem de mange kagemuligheder.

Vi endte med at deles om en solbær/hyldebær-udgave og den ekstra syndige med Daim. De var gode, var de, og de forsvandt hurtigere end jeg kunne nå at få (gode) billeder. Det er held i uheld, at der ikke ligger en filial lige om hjørnet, for cheesecake serveret på den måde er svært vanedannende. (Ikke at der ligefrem mangler muligheder for at spise godt på Østerbro, men you get my point)

Bertels kagerI øvrigt var det også vældigt engageret betjening, og vi fik talt lidt med ejeren om både blogging og at være selvstændig.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

4 kommentarer

  • Åhhh my god den kage ser bare for god ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var uhyggeligt godt. Muligvis den bedste cheesecake, jeg nogensinde har fået. Måske er det held i uheld, at de ligger helt på Frederiksberg 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov, sådan et gavekort har jeg da også et sted, fra event på SOHO ik? Fandens at jeg ikke spiser sukker…… 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Yes – lige præcis 🙂 De cheesecakes er gode nok til at bryde et sukkerforbud. Siger det bare 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ti stille, ti stille, ti stille