At fodre en kronhjort

Eftermiddagstur til Dyrehaven med skytsmor og hendes smukke Shiba-hund bød på mange, spændende indtryk for både Bean og hund.

Der var blade, der skulle sparkes til; væltede træer, der skulle bestiges (og så er det altså om at holde tungen lige i munden!); sten, der skulle samles og hjorte, der skulle fodres.

Det søde barn var dybt fascineret af et stort krondyr. Nok var han stor, men dyr er vel dyr tænkte Bean, så hun plukkede noget græs og gik målrettet hen mod kæmpen med hånden fremstrakt. Projektet lykkedes selvsagt ikke, fordi der skete det dér trælse voksenintervention, men gad vide, hvordan dyret egentlig havde reageret?

Jeg havde mine nye Angulus-støvler på, og jeg ved godt, lovprisningen har lydt andre steder i blogland, men de ER altså virkeligt gode at gå i. Og praktiske. Og pæne. Wheat-dragten, som Bean har på, er vi stadig superglade for. Den er let at bevæge sig i, let at få af og på og holder Bean lun og tør. (For en god ordens skyld er rosen på ingen måde sponsoreret. Vi er bare rigtig glade for hhv. støvler og dragt)

Det var en dejlig tur, hvor barn og hund fik brugt en masse energi. Det blev tydeligt herhjemme til middagstid, hvor Bean nærmest inhalerede sin portion bøf stroganoff.