• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Tøset torsdag hos Norlie

En lille køkkenhjælper

Det ene øjeblik sidder hun roligt og leger i stuen.

Så klirrer det fra køkkenet.
Det næste øjeblik er hun ved min side i køkkenet med armene i vejret og et blik der siger: ‘Løft mig op, mor. Jeg vil se, hvad du laver. Jeg ved, det er mad. Jeg elsker mad.’

Fra hun var helt lille har Bean været med i køkkenet. Enten på et tæppe på gulvet, i bæresele (og sovende i bæreselen, mens jeg lavede moussen til navngivningskagen!), og nu enten siddende eller stående på gulvet, mens hun pusler med sit eget køkken eller legetøj. Men hun vil helst følge tæt med i, hvad der foregår, og det kan resultere i nogle raseriudbrud, hvis hun ikke kan få lov til at sidde på armen, mens lasagnen skal ud eller ind i ovnen – eller andre ting, der ikke kan klares med éen hånd.

For en måned siden fandt hun ud af at klatre op på skamlen og kan dermed få udsyn over bordpladerne. (Endnu står vi dog tæt ved hende, når hun er ude på den slags klatre-eventyr – barnet har INGEN respekt for tyngdekraften) Lige nu vil hun allerhelst have lov at sidde på bordet, når der laves mad, så hun rigtig kan følge med. Og være med.
Men. Hvordan kan en (knap) 16 måneders køkkenskriver bedst hjælpe, så ingen lider overlast og alle er glade? Ja, det var dig, jeg spurgte.
At bolledej kan æltes og formes af både store og små hænder har vi for længst fundet ud af. 
Forleden lavede Bean endda sin egen pizza. Tomatsaucen blev smurt i et tilnærmelsesvis jævnt lag over bunden med en dejskraber og fyldet blev lige dele omhyggeligt placeret og skødesløst kastet ud over pizzaen.
Hun kan også hjælpe med at bære sin kop, tallerken og bestik ind til bordet.
Men hvad ellers? Hvilke gode idéer har du til at inddrage et lille barn i madlavningen? Jeg er ligeglad med, om det sviner. Det skal bare være hyggeligt og ufarligt for alle medvirkende.
Og så kan jeg ikke lade være med at citere Hella Joof om at have børn med i køkkenet fra det nys udkomne Irma Krydderiet:
“Som voksen perfektionistmor vil man måske gerne have, at maden ser pæn ud. Voksenpæn og børnepæn er ikke altid det samme. Men børnepæn er til gengæld fuld af kærlighed og stolthed og små fingre med dej på og mel i håret.”

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøset torsdag hos Norlie