VIND: det fineste festbord fra Fabel A

Puppy love og tidlige morgener

I dag mødtes jeg med min dygtige veninde, der netop er blevet færdig fra Designskolens tekstillinje (se lige hendes flotte projekt) til en snak om livet, fremtiden, virkeligheden og nyligt overståede sommerferier over en kop kaffe og en chokoladecroissant.

I mellemtiden nåede Bean at finde den store kærlighed (eller i al fald kærlighed ved første blik!) – på vejen hjem fra biblioteket stoppede hende og Kæreste nemlig ved vores lokale (hemmelige) park, hvor hun tumlinge-løb hen til en ca. 2-årig dreng med fine, blonde krøller og gav ham et stort kram. Han gengældte opmærksomheden og hengivenheden, og Kæreste smeltede helt ved synet af de to, der krammede, kyssede og legede så fint sammen. Den hollandske (viste det sig) dreng fik endda lov til at børste sand af håret og kinderne på Bean. Det er hun ellers ikke meget for.

… og der var ikke et øje tørt, da den lille dreng meddelte sin mor (som oversatte for Kæreste), at han var “blevet helt forelsket” i Bean. Ahmen altså! Selvom hun er en skøn og kærlig lille pige, der lige har lært at give os dejlige og meget våde kys og meget gerne vil andre børns selskab, så er den slags fysisk kontakt ikke normalt noget, hun opsøger fra fremmede. Men kærlighed ved første blik overruler åbenbart alt. Og Kæreste og drengens mor har – så vidt jeg forstod – aftalt at der skal flere playdates til i parken for Østerbros nyeste love birds.

Jeg ville ellers ikke have troet, at det var lige nu, hun havde overskud til den slags – for hun sover mildest talt uroligt i øjeblikket. Dels er vi smack dab in the middle af det 9. tigerspring (der i øvrigt er ret stille og roligt, bortset fra at et ‘nej’ udløser hysteriske hvin og smiden sig på gulvet… og så bøvlet putning og søvn) og dels er der en anelse feber i forbindelse med, at den 3. lillebitte tand er på vej, Denne gang i overmunden.

Anywho – de to ting kombineret betyder, at hun vågner (med et hyl) et par gange i løbet af natten. Og at en af os står op med hende et sted mellem kl. 5 og 5.30. Gaaaaaab.

Kæreste var alt for optaget af at se de to små kærester til at tage billeder, så her er lidt blandede bolscher med alt for tidlig morgenhygge og de udsalgsgodter, der har fundet vej til Beans efterårsgarderobe (heldige barn!)

Morgentræt, men SLET ikke i sovehumør. Thank God for Ramasjang, bløde puder og tørret frugt i portionspakning.

Morgenhygge i en babylift, der lige pludselig virker meget lille.
(Og ja – moren var festligt nok grå fra top til tå – også under øjnene!) 
Flyverdragt til den kommende sæson – tjek. Forårsjakke 2014 – tjek. Fra Wheat.

Tænk, hvis der kom sådan en pakke i str. voksen til mig (hint-hint). Zara laver altså lækre børneting.

Næh! Nyt fodtøj. Det skal lige undersøges – selvom mor forsøger at fotografere.

Cool, yndigt og sejt på samme tid (og nej, det er selvfølgelig ikke til hverdagsbrug!) Fra Zara

Lækker indpakning til lækre efterårsvarer. Jeg glæder mig til at putte Bean i den smukke quiltede jakke.

Strengt taget ikke udsalg, men simpelthen SÅ fint fra Zara.

Basics til dagplejen fra Name It og Noa Noa Miniature (bodyer)

Piger og sko… Bean elsker sine. De bliver båret frem og tilbage, stillet op og leget med hver dag.
De er fra: Petit Nord / Zara /Adidas x 2 / Petit Nord x 3

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: det fineste festbord fra Fabel A