VIND: Sikkerhed fra Norton til dig og din smartphone!

Noget om Zoo og en heldagsudflugt

Det er så spændende at kigge på de store dyr, vi kender fra børnebøgerne.


Lidt overmodige var vi nok blevet af turens hidtidige forløb, for vi tænkte i al fald, at vi fint kunne tage i Berlin Zoo, at Bean kunne sove middagslur i klapvognen (det ville ligesom ikke være første gang, det skete!) og at enten jeg eller vi alle derefter kunne besøge Bauhaus-museet, der ligger i gåafstand fra zoologisk have.

Lækkert vejr (omend med lidt truende skyer), så afsted med os og Bean, der fik et mindre hysterisk anfald, da hun skulle ned i klapvognen. Det var – tilsyneladende – affødt af ren træthed, for hun sad og nynnede sig selv i søvn inden for de første 100 meter (!?!)

YAY! Giraffer! (I baggrunden, altså!)

Derfor besluttede Kæreste og jeg os for at gå den første strækning, så hun kunne få hvilet ud. Imidlertid blev de tunge skyer til (turens eneste) regnskylle, så vi fortrak til U-Bahnen, hvor Bean vågnede helt glad og fornøjet og hilste på alle kupeens medrejsende.

Berlin har 2 zoologiske haver, og vi havde valgt den i centrum. Fejl. Næste gang vil vi meget hellere besøge den anden, og meget større, zoo. Bevares, der er mange dyr og Bean nærmest råbte af begejstring, da hun fik øje på pingvinerne. Men det er mildest talt ikke en inspirerende have. Slet ikke, når man er vant til fx Odenses eller Københavns dyreparker.

De små, nuttede aber skulle selvfølgelig hilse på en på deres egen størrelse.

Bean blev efter ikke alt for længe vældigt træt, men ikke om hun gad at sove i klapvognen. Uanset om vi rokkede, trillede eller holdt hånd. Så vi kapitulerede og satte hende op igen. Hun livede gevaldigt op, da vi fandt den store (og vildt fede!) legeplads midt i haven, spiste prompte et par håndfulde sand og gik så igang med at begrave sig selv og mig med den skovl, vi altid har med i klapvognen.

Sand er lykken pt. Særligt hvis man kan begrave sig selv/sine forældre.

Hun smilede lykkeligt (smeltesmelte) og krammede den stofpingvin, hun fik som dagens souvenir, og havde desuden en fest med at jagte klappe gederne i børnezoo.

Søde klappegeder (og et æsel i en mildest talt ophidset stemning. Som jeg faktisk har et billede af…)

Men hun var så træt til sidst, at hun næsten ikke kunne hænge sammen, så jeg kunne skyde en hvid pind efter Bauhaus. Turen tilbage til Friedrichshain var med en grædende, overtræt Bean, der endte med at komme op til mig i Ergo’en, og faldt i søvn siddende op ad mig, mens vi gik fra Frankfurter Tor og tilbage til lejligheden. Hun sov så tungt, at jeg kunne lægge hende i weekendsengen og tage strømpebukserne af hende uden hun rørte på sig. Phew.

Hun vågnede først igen halv seks – glubende sulten! – og var oppe knap 2 timer, før hun overgav sig til søvnen og et par meget trætte forældre kunne spise deres take away currywurst.

Nogen kunne godt sove midt på dagen. Det er hårdt at være dyrenes konge.

Så var den lektie til gengæld lært, og resten af dagene var der middagslur til tiden og masser af overskud.

2 kommentarer

  • Dejligt at læse, at I havde en dejlig tur til Berlin :-)Men den der løve; der er ikke meget værdighed over at skulle sove på en hylde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dyrenes konge havde fortrukket fra middagsheden udendøre og valgt hylden i det køligere rovdyrhus' indre 🙂 Måske også for at være i fred for damerne, der var mere aktive (… hvilket virker sært bekendt!)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: Sikkerhed fra Norton til dig og din smartphone!