Kæreste og Bean er i skoven et sted i Nordsjælland med telt, sovepose og i selskab med 4 andre fædre og 4 andre børn i alderen 13 mdr-3 år. De kalder det ‘Dads in the wood’, og jeg glæder mig sådan til at høre om turen, når de kommer hjem igen. (Ikke mindst til hvordan de har klaret sig igennem regnen!) De billeder, jeg har fået tilsendt igennem dagen, viser en glad pige, men mon ikke de mange indtryk snarere giver en træt pige i morgen?
Det betyder imidlertid, at jeg har en sjælden mulighed for at være alene, og lige nu sidder jeg med benene oppe og kigger kameraets indhold igennem for et flashback på en travl uge, hvor vi har spist og hygget med gode venner, leget, læst bøger og været til dagpleje-træf.
Nåja, og lidt lagersalg er det også blevet til! Dels det lækre, lækre Norlie-lagersalg (som du stadig kan nå i morgen!) og dels på gulvet i Strut i dag, hvor jeg gav en hånd til deres lagersalg (og selv blev både svært fristet over de mange lækre sager og helt vildt skruk, da jeg fik lov at holde den sødeste 4-måneders dreng, mens han mor prøvede lækre og ammevenlige sommerkjoler)
Nu vil jeg bruge aftenen på at arbejde lidt (ja, sgu, arbejde!) og senere nyde et køligt glas hvidvin, et par fyldte chokolader fra Institut for Psykologi og en af den slags film, som Kæreste ALDRIG gider se.
Glædelig weekend.
Gulerodsmuffins med flødeost-frosting til børnevenlig middagsaftale
Hjemmestrikin action – og et (uforklarligt) alvorligt Bean-face
En hjemmegjort sky med både grå og gylden regn til Beans vindue
Bean læser i sine bøger mange gange hver dag – skønt med en Mormor inden for biblioteksverdenen!
Bøger er sjove (Og forældrene klapper i deres fedtede akademikerhænder!)
Sjov i Kgs. Have med en hel bunke andre dagplejere, bedsteforældre, forældre og glade børn
Bold-bad var et megahit. Mega. Ellers var det sjovest at gå rundt med en kegle (?!?) i den ene hånd og mig i den anden
Beans første kropsudsmykning (af den vandbaserede slags!) Hun sad helt stille og fascineret, mens hun blev malet på.
Rovet fra Norlie-lagersalget, hvor der ikke var meget tilbage i str. 86, mens masser i andre str. Afsted med dig! Du kan i øvrigt se nederdelen in action på Signes skønne M lige her.
Haha, det er nok en forudsætning, at manden i forvejen er fan af alt det dér outdorsy-noget med telte og soveposer og bål og primitive forhold! Men fædrene og deres børn havde vist nydt at være uden mødre og hygget med svævebaner (inkl.seletøj til børnene!), bålmad og leg i naturen.
Velkommen til Østfronten. Bag skærmen sidder Stine Grønnegaard, der på 6. år deler ud af det smukke og det svære ved moderskabet fra livet fra smørhullet på Østerbro. Her finder du tanker om børn og familieliv, strikkeglæde, rejser og tanker om at leve mere minimalistisk. Velkommen til!
Det lyder ret fedt det der Dads in the wood. Hvor melder man sin mand til det? 😀