“Når far kommer hjem / Så er dagen lige gået”

Det føles som om, alting ALTID falder sammen for ham, så udover det almindelige arbejde med upcoming eksaminer for både 1., 2. og 3.g’erne har der været en del (sene) møder på arbejdet, en generalforsamling i foreningen, en meget meget meget vigtig fodboldkamp, et par familiearrangementer og en meget meget meget vigtig biograftur. 

Parret med indkøring i VHD for Bean har det betydet, at jeg stort set har været alene om husholdning og barn. Det er jo langt fra optimalt set i lyset af min (manglende) jobsituation og muligheder for at være aktivt opsøgende. Jeg har søgt og netværket i det omfang, det overhovedet har været muligt, (og der er faktisk lidt nyheder på den front, men min mund er lukket med syv segl indtil der er en underskrevet kontrakt!), men det er klart, at det bliver lettere fra næste uge, når Bean kan være lidt flere timer i VHD og først blive hentet efter middagsluren. 

Når så oven i købet Kæreste er helt flad, når han kommer hjem og ikke rigtig orker så meget aflastning, så ender det med at jeg må sætte reservebatteriet i, bide tænderne sammen og sørge for aftenhyggen og putningen. Det kan jeg også godt. I al fald noget af tiden. I går blev det dog lidt for meget, og jeg gik i seng med en bog, fordi jeg ikke orkede endnu en aften med Kæreste der spiller på Mac’en med et tomt blik i øjnene. Jeg er helt med på, at han kan trænge til en pause og til at lade op. Det kan jeg bare også. Og det har jeg ikke haft særlig mange muligheder for på det seneste. Jeg har nemlig ikke nogle meget meget meget vigtige fodboldkampe at gå til. 

Derfor:

Jeg TRÆNGER til pinseferie; ikke mindst fordi den indeholder et pusterum fra rollen som mor og Hausfrau i form af en middag og efterfølgende koncert i morgen med en skøn veninde. Jeg fik billetterne til Anne Linnet i fødselsdagsgave af Kæreste, og jeg GLÆDER mig. (Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har elsket hendes stemme og sange så længe jeg kan huske. Og det var det, jeg hørte allermest under graviditeten)

I dag tog jeg forskud på feriehyggen med et barselsvisit hos en dejlig veninde for at møde hende store, lille dreng (5 uger og 5800 g er rimeligt godt gået!). Det er ret svært ikke at blive helt skruk, når man kan dufte den dér helt særlige babyduft… men på den anden side er det faktisk også ret dejligt, at døgnet har en rytme og at Bean efterhånden kan så mange ting selv. Min veninde så fantastisk ud og havde en aura af ro omkring sig, der tydeligvis smittede af på hendes lille dreng. Åhr, altså – den helt nye kærlighed og det helt særlige nærvær er fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg helt glemte af få taget et billede.

… og i aften slipper jeg for madgryderne, for vi har forkælet os selv med en tapaspose fra Cofoco, komplet med bobler. 

Ahhh!

Barselsgaver til, rigtigt gættet, en lille dreng

Velkommen til verden-kort

… altså; en del af gaven var nok mest til hans forældre

Med et skævt smil

… og et stort grin! (Plus en tand, der kan anes i undermunden bag tungen)

Mors kamera er rimeligt spændende

… og skal undersøges helt tæt på!