Forårsben i blomster og pasteller – og den allerbedste fødselsdagsgave
Det regner åbenbart med gaver i øjeblikket (mest til Bean, forstås, eftersom det er hende, vi har fejret og skal fejre igen på søndag med de nærmeste).
Men den allerbedste gave, ikke? Den kom med posten. I en rudekuvert. Det er normalt ikke noget, vi jubler over, men denne kuvert var fra Pladsanvisningen, og indeholdt en plads til Bean i den flerbørnsdagpleje, der bogstaveligt talt ligger lige på den anden side af vejen fra hvor vi bor. Og hvor normeringen er luksusagtig med 3 voksne til 8 børn. (Og jo. Det hjælper HELT klart at ringe en gang eller to eller tre til Pladsanvisningen. Selvom de siger, det ikke gør en forskel)
Bean og mig var forbi på et lille visit i morges og se faciliteterne og vejre stemningen. Og nu kan det kun gå for hurtigt med at køre ind! Det var rart og varmt og hyggeligt og der duftede herligt at nybagte boller. Bean brugte de første 5 minutter på at gå rundt med mig i hænderne (hvilket er ca. det eneste, vi foretager os pt.) og kravlede dernæst rundt i legestuen og undersøgte det nye, spændende legetøj.
Mandag skal vi alle tre derned igen til det officielle opstartsmøde og fra d. 13.5. har Bean et nyt, permanent pasningstilbud (indtil hun bliver 2 år og 10 måneder og skal starte i børnehave, selvfølgelig. Men det er der jo 100 år til). Det er fantastisk.
Forstå mig ret; Bettina er rigtig god med Bean og det andet barn – de hygger sig sammen og er på gode ture. I dag fx i Zoo. Men. Det har jo hele tiden været en midlertidig løsning, og Bettina har på under 1,5 måned haft omtrent 7 sygedage, hvilket ikke just er holdbart. Og så ikke et ord mere om den sag.
Mormor forkælede i øvrigt Bean og mig i weekenden, så vi har nu begge fine forårsben i blomster og pasteller.
Jeg er vild med H&Ms; Conscious Collection til børn og de fine detaljer på disse shorts – hjerteformede knapper og prikket stof i lommerne og i linningen.
Det er mig, der kommer til at sporte blomstrede ben i et par søde og forårslyse jeans.
Først og fremmest: forsinket tillykke med Beans fødselsdag. 1 år er STORT :-)Dejligt med en rudekuvert med positivt indhold. Hvor bliver det skønt, at få Bean i permanent pasning. Jeg har en god bekendt, som var chef for den lokale pladsanvisning. Hun påstår hårdnakket – selv efter flere glas rødvin – at det ikke hjælper at ringe. Jeg ved ikke, om jeg virkelig skal tro på hende. Omvendt skader det i hvert fald ikke at ringe 😉