Husk det nu: VIND baby shades

1 års undersøgelse og Handy-Mum

Jeg bliver aldrig rigtig god til at se min lille pige få stukket lange, lange nåle ned i sine små, bløde lår. (Selvom jeg ikke har noget problem med nåle i mig selv – bloddonation, vaccination, etc. er helt fint)

Men nu er det overstået, og så er der et lille kvart år til næste omgang.

Hun tog det meget pænt, hende Bean, selvom hun lige fik fortalt lægen, hvad hun mente om at blive prikket i og følt på. Han var ikke ligeså grundig og præcis som vores gode Sunder, så jeg er ikke 100 på, at mål og vægt passer, men lægen mente, at hun nu var 76 cm (vi har altså målt 78 herhjemme) og ca. 8,5 kg (på den dér store, voksenskala-vægt, hvor hun blev vejet med og uden moderen, der som bonus fandt ud af, hvad HUN vejede. Om eftermiddagen. Med tøj og sko på!).

Vi spiste på Laundromaten efter lægebesøget, og det er altid en fest – specielt fordi der er andre børn, man kan kigge på/lege ved siden af. Og masser af legetøj.

Mens vi ventede på at det skulle blive lægetid (og for at bruge dagen på noget fornuftigt) trak jeg i mit bedste handy-gear og fandt slagboret, skruemaskinen, ledningssøm, hammer og rawlplugs frem. Og fik sat en væglampe og en knage op – plus de fine Happy Lights, Bean fik i navngivningsgave. Nåja, og så blev den arvede Rubens Barn også lige repareret lidt med nål og tråd, så den er klar til leg. Mens jeg var igang med sygrejet fik jeg også ombetrukket Kevi-kontorstolene og syet en rygpude til dem i samme grå møbelstof, som spisebordsstolene blev ombetrukket i.

Det er sgudda meget effektivt, hvis jeg selv skal sige det.

Powertool med et kvindeligt touch af maskingtape (så man ved, hvor langt ind man skal bore, s’fø’lig!)

Sovekrogen med Happy Lights i sikkerhed for pilfingre

Det er da meget hyggeligt, er det ikke?

Knage fra Hay og bøjle fra Viola Sky til morgenkåben fra Karmameju

Nyeste legekammerat (der vist skal have en opdatering af garderoben!)
Glimt fra Søsterlils fødselsdag med rosinboller og rugbrødslagkage
Room with a view på Comwell Sønderborg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husk det nu: VIND baby shades