Hvad postbudet kom med

Jeg skrev et indlæg for lidt tid siden om det dér med søvn her på matriklen. Og Konen – som har en skøn, lille Gryntegris med et stort sovehjerte – var simpelthen så fantastisk at sende mig en pakke med helt vildt lækker chokolade. Bare fordi. Af hjertet tak! Det var simpelthen så sødt. Halvdelen af pakken røg i går aftes efter Bean var lagt (hvad sker der i øvrigt for, at hun er helt træt og har næsten lukkede øjne, når vi bærer hende ind, men så vågner og holder fest i omkring en time i sengen?) Den anden halvdel kunne snildt ryge i aften – særligt fordi jeg har lidt grus i øjnene efter en nat, hvor Bean...

All that glitters is gold (bukserne er i al fald!)

Diverse (uTROligt pæne… ahem) selvportrætter og andre skud af høsten fra gårsdagens lagersalg. Guldbukser, stribet trøje og stribet kjole plus lækker karryfarvet strikhue (som Øglemorens Troldemor helt sikkert ville elske!) er alle fra Ganni og hele herligheden fik jeg for bare 400 kr. (Til den slags priser kan jeg godt forsvare at være den stolte ejer af guldbenklæder) Støvlerne fra Pavement er allerede godkendt til museumsbesøg – jeg satser på, at jeg bliver svært glad for dem her i overgangsperioden. De kan findes lige her, hvis andre nu også synes, de er pæne. Billederne i baggrunden er hhv. et af mine allerbedste arvestykker fra Beans navne-olde fra Sikker Hansens hånd og et af de mange fine portrætter, vi fik taget hos...

Tid til at tænke

Alenetid burde være alle forundt. Bare lidt, bare engang imellem. Det var fantastisk. Også selvom jeg selvfølgelig var alt for ambitiøs og kom til at lægge alt for mange planer for hvad jeg burde nå. Så det var ikke afslapning og hvile, jeg nåede. Til gengæld havde jeg tid og ro til at tænke. Over livet. Over min ‘situation’. Over at være blevet nr. 2 til en jobsamtale sidste uge. Og så endte jeg med at tænke mig selv ret langt ned. For får jeg nogensinde et job? Og hvordan skal det gå, det hele? Og er der overhovedet nogen, der kan bruge mig og min faglighed, arbejdsmoral og kunnen til noget? Suk.  Jeg prøver at få det bedste ud...

Børn i slikbutikker og blandede fødselsdagsglimt

Jeg er alene hjemme. Som i: HELT alene. Det næste gode døgns tid. Kæreste er nemlig taget til det allervestligste Jylland med Bean for at besøge Farmor og Farfar. Og bortset fra en mærkelig, hul fornemmelse, da jeg satte dem på toget og vinkede farvel, så er det intet mindre end fantastisk indtil videre. Jeg forestiller mig, at det er voksen-ækvivalenten af at slippe et barn løs i en slikbutik. Jeg kan komme på så meget at lave, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte og slutte! Dels er der alt det praktiske – så opvask, oprydning, vasketøj og rengøring er på den faste liste. Det er jobsøgning også. Men det er helt ok. For jeg har al...

Tillykke til mig – og til VINDEREN

20’erne synger hermed på sit allersidste vers for mit vedkommende, for fra og med i dag er jeg 29. Hvilket nok ikke er den helt store forskel fra i går eller dagen før eller i morgen. Men alligevel. Fejringen skete (mest) i går, hvor Mormor, Morfar, Moster og Onkel var på eftermiddagsvisit til boller og lagkage. Og hvor jeg fik alle mulige skønne gaver. Fx et rensdyrskind af Beans allerbedste Skytsmor, som skal bo i soveværelset og som jeg har ønsket mig i årevis. Og blomster, chokolade, dukkehus-service og ikke mindst et gavekort til Paustian af mine forældre, så vi kan opgradere hjemmet med lidt lækkert udstyr (like!) (De havde også vådservietter og lidt hjemmesyet og ditto strikket med til...