Søndagstur i solskinsvejr

Leg med dej – en maddag

Jeg skal nok skrive mere om det dér pasning (indtil videre går det fint trods småsyg Bean, der ikke sover meget hverken dag eller nat), men vi venter lige til efter i morgen, så der er et par dages sammenlignings- og erfaringsgrundlag.

I dag har det dog handlet en masse om mad. (Og lidt om søvn. Fordi stort set ingen af os sov i nat og Bean kun nåede at sove en time til middag, før der var en mand med en skovl, der larmede i gården (!?*!#!)
Bean har hjulpet med at bage boller for første, men bestemt ikke sidste!, gang, og havde en fest med at lege med dejen. (De smagte vist også ret godt, de dér boller) Jeg var altid med i køkkenet som barn, og det er planen, at Bean skal hjælpe til med det, hun nu kan, så ofte som muligt.
Vi har vist i øvrigt fundet en livret til den lille dame: Lasagne. Voksen-style med masser af grønt og masser af krydderier. Skønt at hun er med på den, så vi stadig kan spise mad, der smager af noget. En hel tallerken blev sat til livs og det kunne KUN gå for langsomt. Små hapser af moden mango til dessert udløste begejstrede udråb og basken med armene, og det hele blev skyllet ned med et stort glas iskold sødmælk. Det var vist en god dag i baby-restauranten.
Jeg synes, det er skønt at spise sammen og ikke mindst at spise det samme (så pyt med, at vi spiser aftensmad kl. 17.15). Men mest af alt synes jeg det er vidunderligt at se Beans begejstring for mad.

Lad mig lige se engang…

Næh, det kan rives i stykker. Herligt.
Dejfingre

Mmm, friskbagte boller

Hvad mener du med, at der ikke er mere?
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagstur i solskinsvejr