Leg med dej - en maddag

Ferieglæder

Der er nu noget over at have ferie. Og ja, jeg ved godt, at Kæreste har haft barsel siden jul og jeg er i Dagpengeland. Men. Dels har jeg jo ikke fri; det er et stort arbejde – især mentalt – at søge arbejde. Og dels har vi jo haft børnepasser fra kl. 8 om morgenen mandag, tirsdag og onsdag, og så dur det jo ikke at tulle rundt iført nattøj og morgenhår og med en skønt kaos af legesager og kaffekopper spredt ud over stuerne.

Så i dag har vi taget revanche på morgenhygge-kontoen og nydt nybagte croissanter og tid til at ikke skulle nå noget som helst. 
Efter Beans formiddagslur (som er en kamp at få damen til at overgive sig til, men hun sov 1,5 time i går og over en time i dag, så hun har jo for pokker brug for den!) trillede hele familien mod Nationalmuseet, hvor forældrene fik set lidt PowWow, alle fik spist lækker mad i restauranten og Bean storhyggede i Børnenes Museum. Der var vist ikke noget at sige til, at hun gik helt kold på vej hjem i bussen. (Lad mig i øvrigt lige komme med en kæmpe anbefaling af det koncept. Alle børnene havde en fest med at lege i de forskellige tableauer som middelaldermennesker, vikinger, pakistanske købmænd og i baggården for 100 år siden. Og det er gratis, er det.)
… nåja, og så er der nogen, der har fortjent et af Simply Chocolates lækre påskeæg for at have gættet et gækkebrev og for at have ydet en særlig indsats i løbet af det sidste år. (Nej, det er ikke mig!) Det er simpelthen det fineste koncept, at man kan få pakket sin egen gave ind i ægget som en ægstra overraskelse. 
Moren fortjente (ahem…) til gengæld lidt forår til at camouflere de vintertrætte hænder, og Chanels fine ‘Fracas’ er simpelthen den lækreste kulør at iføre dem pt., synes jeg.
Friskbagte croissanter og Politiken – ferieluksus!
… jeg havde naturligvis husket chokolade i halvdelen af bagværket.

Et ansigt på damen – klar, parat til spisning på Nationalmuseets lækre café
Mmm. Ristepølse med ramsløg. Og en grydefuld af lækkerier.

Ting der kan larme. I Børnenes Museum.
Simply Chocolates påske-påfund: “More yummy, less bunny”
– her med indsmeltet gave og nysgerrige pilfingre!

En anden slags pilfingre i fin forårskulør
   

3 kommentarer

  • Jeg elsker også ferie. Det er skønt for hele familien. Var det i går, I var i Nationalmuseet? Vi skulle også have været der, men hele dagen gik med at få Frk. Umulius til at sove. Og ja, vi skulle bare været taget af sted, så hun kunne sove på vejen, men det blev altså bare en af de der dage, der bare gik, du ved!? Men vi tager derind i dag. Håber, det bliver et hit for lille M. FINE negle – er også vild med den farve. Og uhmm, croissanter (endda friskbagte) og chokolade:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov, flot kommentar med underlige sætninger og stavefejl og det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er SÅ dejligt med ferie (men de forsvinder altid så hurtigt…) Nationalmuseet er fantastisk til børneleg. Og ja, jeg kender bestemt godt de dage, der bare går. Chokoladecroissanter frisk fra ovn skal man ikke kimse ad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leg med dej - en maddag