Ferieglæder

Der er nu noget over at have ferie. Og ja, jeg ved godt, at Kæreste har haft barsel siden jul og jeg er i Dagpengeland. Men. Dels har jeg jo ikke fri; det er et stort arbejde – især mentalt – at søge arbejde. Og dels har vi jo haft børnepasser fra kl. 8 om morgenen mandag, tirsdag og onsdag, og så dur det jo ikke at tulle rundt iført nattøj og morgenhår og med en skønt kaos af legesager og kaffekopper spredt ud over stuerne.

Så i dag har vi taget revanche på morgenhygge-kontoen og nydt nybagte croissanter og tid til at ikke skulle nå noget som helst. 
Efter Beans formiddagslur (som er en kamp at få damen til at overgive sig til, men hun sov 1,5 time i går og over en time i dag, så hun har jo for pokker brug for den!) trillede hele familien mod Nationalmuseet, hvor forældrene fik set lidt PowWow, alle fik spist lækker mad i restauranten og Bean storhyggede i Børnenes Museum. Der var vist ikke noget at sige til, at hun gik helt kold på vej hjem i bussen. (Lad mig i øvrigt lige komme med en kæmpe anbefaling af det koncept. Alle børnene havde en fest med at lege i de forskellige tableauer som middelaldermennesker, vikinger, pakistanske købmænd og i baggården for 100 år siden. Og det er gratis, er det.)
… nåja, og så er der nogen, der har fortjent et af Simply Chocolates lækre påskeæg for at have gættet et gækkebrev og for at have ydet en særlig indsats i løbet af det sidste år. (Nej, det er ikke mig!) Det er simpelthen det fineste koncept, at man kan få pakket sin egen gave ind i ægget som en ægstra overraskelse. 
Moren fortjente (ahem…) til gengæld lidt forår til at camouflere de vintertrætte hænder, og Chanels fine ‘Fracas’ er simpelthen den lækreste kulør at iføre dem pt., synes jeg.
Friskbagte croissanter og Politiken – ferieluksus!
… jeg havde naturligvis husket chokolade i halvdelen af bagværket.

Et ansigt på damen – klar, parat til spisning på Nationalmuseets lækre café
Mmm. Ristepølse med ramsløg. Og en grydefuld af lækkerier.

Ting der kan larme. I Børnenes Museum.
Simply Chocolates påske-påfund: “More yummy, less bunny”
– her med indsmeltet gave og nysgerrige pilfingre!

En anden slags pilfingre i fin forårskulør

Leg med dej – en maddag

Jeg skal nok skrive mere om det dér pasning (indtil videre går det fint trods småsyg Bean, der ikke sover meget hverken dag eller nat), men vi venter lige til efter i morgen, så der er et par dages sammenlignings- og erfaringsgrundlag.

I dag har det dog handlet en masse om mad. (Og lidt om søvn. Fordi stort set ingen af os sov i nat og Bean kun nåede at sove en time til middag, før der var en mand med en skovl, der larmede i gården (!?*!#!)
Bean har hjulpet med at bage boller for første, men bestemt ikke sidste!, gang, og havde en fest med at lege med dejen. (De smagte vist også ret godt, de dér boller) Jeg var altid med i køkkenet som barn, og det er planen, at Bean skal hjælpe til med det, hun nu kan, så ofte som muligt.
Vi har vist i øvrigt fundet en livret til den lille dame: Lasagne. Voksen-style med masser af grønt og masser af krydderier. Skønt at hun er med på den, så vi stadig kan spise mad, der smager af noget. En hel tallerken blev sat til livs og det kunne KUN gå for langsomt. Små hapser af moden mango til dessert udløste begejstrede udråb og basken med armene, og det hele blev skyllet ned med et stort glas iskold sødmælk. Det var vist en god dag i baby-restauranten.
Jeg synes, det er skønt at spise sammen og ikke mindst at spise det samme (så pyt med, at vi spiser aftensmad kl. 17.15). Men mest af alt synes jeg det er vidunderligt at se Beans begejstring for mad.

Lad mig lige se engang…

Næh, det kan rives i stykker. Herligt.
Dejfingre

Mmm, friskbagte boller

Hvad mener du med, at der ikke er mere?

Søndagstur i solskinsvejr

Når det er så pænt uden for, kan man jo ikke være andet bekendt end at suse ud i solskinnet – godt pakket ind! – for at fodre nogle fugle (som sikkert også glæder sig til forår og u-frosne søer) og afprøve legepladsen i Fredens Park. Den var god. Der er både mini-trampoliner, hele 2 babygynger, rutschebane, klatre-halløj, vippe, ‘hængekøje’ og forskellige ting, man kan stå op ad, når man er for lille til at gå og kravle.

I øvrigt kan jeg på det varmeste anbefale Bugaboos Cameleon – vi er alle tre så glade for vores nye hjul. Den er let at manøvrere, let at klappe sammen og indstille, rar at sidde og/eller ligge i, god at sove i – og så er den pæn. What’s not to like?

Tak til blå aviser og folk fra Rungsted, der sælger til gode priser! (Ellers kan man også få den her)

Jeg holder lige øje med de dér svaner, mor! De ser sultne ud.

Forårssolstråler
Man skal holde tungen lige i munden, når der gynges vildt

Den (lidt for lille) flyverdragt, der har tjent os vældigt godt hele vinteren.
Et scoop fra genner’en til 85 kr, du.

Forårssne

Udstyr. Hjælp modtages gerne!

Nu leger vi lige, at det bliver forår på et tidspunkt, ikke?

Og at flyverdragter derfor bliver SO last season. (Ikke et ord om, at Beans str. 74 er ved at være liiidt kort på arme og ben. Jeg NÆGTER at købe en ny flyverdragt i slutningen af marts måned)

Hvad gør man så? Har man en overgangsjakke? Eller en overgangsdragt? Og så en sommerjakke? Og der skal vel også regntøj og gummistøvler til?

Hvad er godt? Hvad skal man huske?

(Og hvad ser lækkert ud uden at koste hele eller halve arme eller bondegårde?)

Apropos det dér forår, så har jeg tilbragt denne smukke (men isnende kolde!) dag i herligt selskab, dels med at fejre en god (og vældigt højgravid!) venindes runde fødselsdag og dels med en vidunderligt glad Bean, der har en glubende appetit på alle slags mad og alle motoriske udfordringer i øjeblikket. Sofaen er besteget helt uden hjælp, og hun kan gå hele vejen rundt om den. Gad vide, hvornår hun slipper helt og tager de første, spæde skridt?



Bean er iført: Striktrøje: FUB / Sweat: Benetton / Gamacher: Soft Gallery / Strømpesko med ruskindssåler: H&M;

At møde sig selv

Kærestes orlov slutter officielt i dag. Fra på mandag har han bare påskeferie.

Det betyder, at Bean starter på pasnings-livet. Ganske blidt og forsigtigt med de tre dage før påske i et par timer hver dag. Og nok også den første uge efter påske med halve dage (jeg har nemlig ferie i hele april for at nå at bruge indeværende ferieårs feriepenge…)

Fra midten af april kommer der en legekammerat, og så er de to små piger, der skal passes af Bettina.

To små piger, der hedder næsten det samme – der er kun et forbogstav til forskel.

De er født 10 dage fra hinanden med Bean som alderspræsident.

De har stort set ikke noget hår.

De har blå øjne.

De er begge i fuld kravlevigør og rejser sig op ad alting (Beans nyeste trick er i øvrigt at klatre op på sofaen. Jow, jow.)

Forældrene er… os selv.

Vi bor et (lidt langt) stenkast fra hinanden i hver vores 3v andel med lyse gulve.
Der er trælegetøj, gynger, Bobles Donut, økologi og indretningsglæde i begge hjem.
Mødrene minder stilmæssigt ret meget om hinanden. Fædrene er til tegneserier, så i begge hjem hænger der en indrammet Corto Maltese på væggene.

Nåja, og så virker de simpelthen som de sødeste mennesker.

Vi var simpelthen nødt til at le af os selv, da vi havde sagt på gensyn.

For vi kan åbenbart ikke blive mere stereotypt ‘børnefamilie på Østerbro’-agtige end vi er.

Men det er helt ok. For det kunne tyde på, at vi fint kan komme overens med hinanden og at vi er ret enige om, hvordan det hele skal foregå. Det bliver spændende. Og grænseoverskridende. Men fint.

Older posts