Vuggestue, dagpleje eller privat børnepasser?

Søvn… eller hvad?

For nu at blive ved med at cirkle om det samme emne, så sover vi stadig ikke supergodt hjemme hos os.

Mest fordi, nogen Bean ikke just er typen, der kører en all nighter i egen seng uden at kalde på os.

Flere gange.

Hver nat.

På en god nat sover hun fra putning til kl. 3-ish og kan så overtales til at sove videre uden bøvl i smørhullet indtil kl. 5-ish, hvor hun bliver ammet og kommer ind i sin egen seng igen. Og sover til kl. 6.30.

Gode nætter kan tælles på éen hånd.

Som regel er der en del gange hver nat, hvor vi skal ind til barnet og holde hånd/give sut/lægge dyne på/trøste. Af og til kapitulerer vi og lægger hende bare ind hos os. Hvor hun så falder i søvn efter alt mellem 15 minutter og 2 timer (I kid you not!).

Der er også af og til decideret rædselsfulde nætter, hvor hun ikke er til at styre på 5 tommer land. Hvor hun vågner H.E.L.E. tiden, græder hver gang hun vågner og er tusind år om at falde til ro. Selvom hun ligger imellem Kæreste og mig.

Kæreste har nærmest ikke en dag, hvor han ikke indtil flere gange bemærker, at han er SÅ træt. Det bliver jeg til gengæld SÅ træt af at høre på. For det er han da ikke ene om. Men så må man stramme balderne og ‘fake it ‘till you make it’.

… og jeg VED jo godt, det er en fase, og at hun ENGANG kommer til at sove på en anden måde. Fx når hun selv kan putte sig i dynen igen eller finde sutten.

Men jeg gider stadig ikke høre om dem, der får 10 timers søvn hver nat og har gjort det ’siden Willibert-Elias d. III var 5 uger’. (Nej, jeg kender ingen, der hedder sådan. Det er fri fantasi. Men indsæt et andet navn og se, så kender jeg indtil flere, der er kommet med sådanne ytringer)

   

6 kommentarer

  • Hvor blev minkommentar af? har skrevet for minutter siden men den er væk..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klapper bare i som en østers, så. Skal jeg sende chokolade? (Seriøst, skal jeg? Så stik mig lige en mail med din adresse)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Håhr, mand. Lyder totalt som vores nætter. Lige indtil Varanen var et år og en sjat, så vendte det (7-9-13, knock on wood, og alt det der). De der nætter, hvor man bare ikke kan få dysset krapylerne ned, er helt forfærdelige. Har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet i en gyngestol midt om natten og lullet, holdt i hånden, sunget eller hvisle-hvisket noget à la "SOV nu bare, for hævlød".Det er benhårdt. Og bliver IKKE mindre hårdt af, at den bedre halvdel nemlig er så gudsjammerligt træt. Det har vi også døjet en del med herhjemme ;-)Men det bliver bedre (det med baby og søvn. Det med kærestens jammer, tør jeg ikke love noget om ;-)). Snart, vil jeg vædde med.Krydser fingre for, at i nat bliver en god nat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pas… jeg kan ikke finde noget nogen steder? Men både skulderklap og alt muligt anden input er velkomment, så du må meget gerne forsøge igen, hvis du orker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ELSKER chokolade, så du er meget velkommen 🙂 Og så lover jeg til gengæld at blive et bedre og mere rummeligt menneske. (Når det er sagt, så synes jeg oprigtigt, at det er dejligt, at andres børn – inkl. Gryntegrisen – kan finde ud af at sove)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske Varanen kunne give Bean et crash course i det dér søvn? Vi havde faktisk en god nat i nat – men kun fordi den lille dame sov lige midt i smørhullet fra kl. 23 og resten af natten. Altså – som i uden ballade fra kl. 23 til kl. 5! Og så igen til kl. 7. Det er store sager.Hvad sker der for den dér mandesøvn? Hvordan kan den være så meget vigtigere? I don't get it.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Vuggestue, dagpleje eller privat børnepasser?