Øremærkning – nu med barsel

Der har været en del snak om mødre- og fædre- og forældreroller i det sidste år (sikkert også længere tid, men det er muligvis løbet under min radar) En del af det har handlet om fædre på barsel og øremærkning af 3 måneders barsel til faren. Det, synes jeg faktisk, er en rigtig god idé. Jeg er med på, at der er familier, hvor det kan være svært at få til at hænge sammen eller ikke giver så meget mening. Fx hvis far er musiker og derfor i forvejen er hjemme om dagen og i stedet arbejder om aftenen. Økonomisk? Jamen, hvis der er 3 øremærkede måneder til far, så må det vel også være med løn? Ellers har man...

By popular demand

… ja, eller i al fald på Fruens opfordring kommer her kombinationen af frakke, hue og Bean. Og et smil. Jeg LOVER, det er bedårende! (Og ikke et helt sandfærdigt billede af dagene i øjeblikket, hvor det meste af tiden går med en brokkende Bean, der er usandsynligt frustreret over et eller andet mens hun stiller sig op ad alting, så småt kravler rundt og i øvrigt bruger halve timer på at falde i søvn mens hun vender og drejer sig tusind gange. Mindst. Det er bare en fase, siger vi til hinanden. Det ER bare en fase. Ikke?!) Yndigheds-overload og den smukkeste, smilende Bean I Kærestes trygge arme Nej, gå kan vi ikke endnu. Men stå. Det vil vi...

Single mum og andre tøserier

Kæreste er taget på herreweekend (den 1. ud af 3 over de næste 4 weekender…), så der er nu kun damer i husstanden. Derfor bliver indlægget garneret med lidt tøserier; nemlig en fin, lille jakke fra Zara Baby til Bean og julegaven fra den italienske forbindelse som prikken over i’et. … og så lidt løse billeder af Bean. Bare fordi. Og for at vise, hvor fint man kan sidde og lege/skille sin træko ad. Den smukke, nye frakke og den italienske hue. Praktisk? Sikkert ikke.Pænt. Ja! Yndighed i close-up ‘Er vi snart færdige, mor?’ … at splitte en træko i alle dens stykker. Bean har i øvrigt luret, at koen kommer hen til hende, hvis hun trækker i snoren Projekt...

Creepy-crawlies

Nej, det er heldigvis ikke edderkopper eller andet fler-benet kryb, jeg mener. Det er Bean. Der kravler. Simpelthen. Ikke langt og ikke meget (endnu). Men 2-3-4 kravleskridt på den helt korrekte kryds-kravl måde inden hun a) har nået sit mål og rejser sig op ad det eller b) lægger sig ned og kryber lynhurtigt videre. Det er ret sejt, synes vi, sådan når man bare er 8 måneder og 10 dage gammel. (Og det havde været endnu sejere, hvis hun havde lært det dagen før hun gjorde, så Sunder-Helle kunne have set det) Det betyder til gengæld at man ikke kan have hende ude af syne eller rækkevidde i hverken 2 eller 20 sekunder. Kombinationen af hurtigt krybende/kravlende barn og...

Store sager

Ja, altså. I vores lille skala, forstås. Fx vejer Bean nu 8220 g, siger Yndlings-Sunder. Og er 72 cm lang. Og kan alt det hun skal – plus det løse. Kryds-kryberiet er i al fald majet, majet fint. (Jo, man må gerne prale med sit 8 måneder gamle barn. Blev der sagt.) Fx har jeg sendt en ansøgning afsted, som jeg krydser helt utroligt meget fingre for. Ikke fordi det er drømmejobbet, men fordi det er en fast stilling et godt sted, med gode mennesker, gode forhold og dejligt tæt på hjemmet. Fx babysittede Søsterlil/Moster i går aftes – og puttede Bean! – mens Kæreste og jeg var i biografen og se Hobbitten. Det var gået over al forventning, selvom...