Store sager

Creepy-crawlies

Nej, det er heldigvis ikke edderkopper eller andet fler-benet kryb, jeg mener.

Det er Bean. Der kravler.

Simpelthen.

Ikke langt og ikke meget (endnu). Men 2-3-4 kravleskridt på den helt korrekte kryds-kravl måde inden hun a) har nået sit mål og rejser sig op ad det eller b) lægger sig ned og kryber lynhurtigt videre.

Det er ret sejt, synes vi, sådan når man bare er 8 måneder og 10 dage gammel. (Og det havde været endnu sejere, hvis hun havde lært det dagen før hun gjorde, så Sunder-Helle kunne have set det)

Det betyder til gengæld at man ikke kan have hende ude af syne eller rækkevidde i hverken 2 eller 20 sekunder. Kombinationen af hurtigt krybende/kravlende barn og evnen til at trække sig op at stå ved alle mulige genstande og møbler er nemlig rimeligt farlig.

Mens jeg lavede mad i går nåede hun at trimle omkring en del gange og blive mere eller mindre ked/frustreret afhængigt af om hun lige slog sig lidt eller ej. Kæreste er ikke helt enig i min mandsopdækning, så hun får lidt mere frirum når han er alene med hende. And then accidents happen. (Hun skal jo også lære det, men jeg tænker at hun godt må være lidt mere sikker på kroppens brug inden hun bliver ‘sluppet’)

Bobles’ ‘Donut’ er et fantastisk stykke motorisk legetøj, synes både vi og Bean.
Den ‘bestiges’ mange, mange gange om dagen og er også god at klappe på 🙂

Nåja. Det dér med at slippe kl. 23-amning? Vi droppede det den første nat, fordi barnet hostede og græd og hostede og græd og endte med at hoste så meget, at hun kastede op i hele sin seng, ud over Teddy og på sig selv. Og dermed blev endnu mere ulykkelig, forskrækket og bare gerne ville sove. Det kom hun så til. Helt tæt puttet ind til mig og med små hænder, der greb fat i mig, hver gang hun hostede resten af natten. Og mens det er en fantastisk fornemmelse, at ens barn finder trøst og tryghed ved at være tæt på éen, så betyder det samtidig, at man ikke selv får synderlige mængder af søvn.

Hosteriet er heldigvis ikke noget alvorligt, men bare efterveerne af mellemørebetændelsen, sagde lægen i går morges.

I nat prøvede vi så at skære amningen fra. Hvilket betød, at Kæreste havde baby-tjansen frem til spisetid midt på natten. Bean vågnede en masse gange og var i varierende grad ked af det og utilfreds med ikke bare at blive lagt til. Men det lykkedes og hun sov uden ophold fra 01-02.20, hvor hun spiste et STORT måltid. Og sov så igen helt til kl. 06.20! Jeg synes, det var en KÆMPE succes. Kæreste er mere træt af projektet. Selvom han kunne sove uforstyrret fra kl. 02.20-07.30. Tsk. Manden har jo barselsorlov, så ingen elever kommer til at lide under manglende mandesøvn.

   

2 kommentarer

  • Øj, hvor er Bean da bare totalt tjekket og fremmelig! Så selvom det ganske rigtigt betyder nye tider med ekstra øjne på charmetrolden, så bliver det også rigtig sjovt, når I nu kan høre de små lyde af en Bean, der kommer rundt om hjørnet på jagt efter eventyr:)Og tillykke med projekt stop 23-amning. Krydser fingre for, at det fortsætter i god stil (og så må Kæreste klemme ballerne sammen(;)P.s. Jeg har ikke glemt vores kaffedate. Men mit overskud har været næsten ikke-eksisterende denne uge, så al energi er gået med kun det allermest nødvendige. Jeg regner dog med at være back in business igen efter weekenden:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fremmelig, måske. Hun har i al fald altid kastet en masse energi efter det motoriske. Både fin og grov. Til gengæld bruger hun (endnu) ikke meget energi på at tale. Det er så skægt at stå i køkkenet og høre hende komme ned ad gangen – prustende og i fuld fart.Overskud skal der til – bare skriv, når du har fået vejret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store sager