Hej, hej, mellemørebetændelse

Her skulle have været et indlæg om Beans første jul, om den yndigste julekjole-baby, fine gaver og alt i alt nogle hyggelige dage. Det bliver så ikke lige nu. For vi har en sløj mor og en træt far og en endnu sløjere, trættere, feber-, hoste- og mellemørebetændelsesramt Bean. Så vi har brugt nætterne siden d. 26. på ikke at sove, men i stedet trøste og nusse en ked lille pige. I dagtimerne har Bean været ok og godt orket at lege, hygge og spise, men i dag var den helt gal. Så jeg ringede til lægevagten og blev sendt til Gentofte Hospital til tjek af hende den lille patient. Hvor der blev ordineret penicillin, børnepanodil og meldt mellemørebetændelse. Øv...

Grrr

Den sødeste Catgirl i hele 2100 ER altså hende her: (Ja, det er papparazzi-morens kamera, der anes i forgrunden) En tidlig julegave til Bean i form af Donna Wilsons kat, Ginge. Meget passende legetøj til Catgirl.Moren kunne ikke stå for udsalg på  Urbis, som Leizy tippede om! Julehygge i vinduet med gaver, der venter på jul, kalenderlyset, vi aldrig helt når at brænde… og en lille fin Bean-fod str. 5 måneder i akvarel Juletræet med sin pynt Lidt julestemning her fra Østfronten, mens december og året nærmer sig sin slutning (hvordan gik det til?!) Og heldigvis også tid til at hygge med gode veninder – fx dem, der er på juleferie fra deres ophold på fremmede kontinenter – en julekoncert med gravid venindes...

… og sådan gik endnu en uge (Glory to God in the Highest)

Hvor blev den af? For mit vedkommende har der været travlt på alle hylder – både med egne gøremål og projekter og fordi Kæreste har været voldsomt hængt op på arbejdet. De skal åbenbart nå det hele til det kommende semester her de sidste uger inden jul. Jeg har været Lucia-pige og sunget med en flok andre på plejehjem og til Hjemløses Jul – det er en god fornemmelse. Særligt når man mærker, hvor glade folk bliver – og det betød, at Bean torsdag havde sin babysitting-i-dagtimerne-debut. Moderen ligeså. Og jeg syntes det var ret grænseoverskridende. Det var med Søsterlil, som nok er Beans 3. yndlingsmenneske (efter mig og Kæreste), og som kender både Bean og rutiner og lege rigtig...

Begyndelsen til enden

I dag skal Bean og mig til babyrytmik for sidste gang. For mig markerer afslutningen for alvor, at min barselsorlov synger på sidste vers (no pun intended). Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi aldrig mere kommer til at gå til sang – det skal vi helt sikkert genoptage, for det er helt tydeligt, hvor meget Bean har nydt det – men jeg ved ikke endnu, hvornår det kan lade sig gøre. Teoretisk set kan jeg jo bare fortsætte efter jul, men jeg kender ikke min hverdag og virkelighed ret langt ud i fremtiden. Og Kæreste har ikke lyst til den slags baby-hygge. Hvilket er forståeligt nok i betragtning af, hvor tonedøv han er! Der er også kun to gange...

Noget om amning

Er det bare mig, eller er der utroligt megen debat om amning i disse tider? Om og hvor man må amme i det offentlige rum (herunder på diverse etablissementer). Hvor længe man må amme. Og hvornår det er FOR længe, man har ammet. (For slet ikke at tale om dem, der af personlige, helbredsmæssige eller andre grunde ikke ammer) Tænk, at det kan være kontroversielt at give et barn mad. Jamen, helt ærligt. Det er sådan vi er indrettet fra naturens hånd og mødre har ammet deres børn siden før menneskeracen blev udviklet. For det første: Hvorfor er det ulækkert? Jeg mener, man behøver jo ikke at smide blusen og kaste rundt med (mad)kasserne ved hver lejlighed. Det er muligt...
Older posts