At sove eller ikke at sove...

For s**** da også!

I virkeligheden ville jeg have lavet et hyggeligt indlæg om al den konfekt, Søsterlil og jeg fik lavet i dag. Og det peberkagehus, vi fik samlet og pyntet.

Men så var der bare det ved dagen i dag, at Bean har været beyond træls.

Pylret og brokket sig og grædt og været træt men nægtet at sove og pylret og brokket sig og grædt. Så meget, at Underskudsmor, der ikke har sovet noget der minder om ordentligt den sidste uge, blev rigtig træt af hende. Og sur på hende. (Og fortalte hende på en overraskende voksen og rolig måde, at jeg var sur og hvorfor) Det er vildt svært at finde overskuddet frem for én der brokker sig uanset hvad man gør.

For f**den altså.

Så derfor er hun blevet puttet sådan rundt regnet 15 minutter før vanlig puttetid og ligger og sover nu. (Fordi konen jo ER træt) I sin seng. I baderummet.

Jeg talte nemlig med verdens bedste Sunder-Helle, der foreslog, at en af årsagerne til de fucked up lidt dårlige nætter, vi har i øjeblikket, kunne være, at Bean vågner af, at vi (læs: Kæreste. Jeg sover helt musestille og næsten ikke. Og ligger i samme stilling hele natten for ikke at larme og vågner derfor altid med sovende hofte og rødt mærke på samme) vender og drejer os i sengen.

Hun vågner også, fordi hun trods alt kun er knap 7 måneder/fordi hun har lært at krybe og det giver en masse motorisk uro/bare fordi.

Og nej. Vi har ikke en Bean med et stort sovehjerte.

Men moderen har brug for bare en lille smule mere søvn end hun får i øjeblikket for at kunne være andet end Sure Underskudsmor.

Det er jo JUL lige om lidt, for pokker. Jeg VIL være glade mor.

Nå. Så vi prøver at hun sover ‘på eget værelse’, og hvis det virker skal vi i en hulens fart have fat i noget tømrervæsen, der kan sætte franske døre i døråbningen mellem stuerne, så Bean kan flytte derind.

Nemesis. Du har været her. Længe. Fis et andet sted hen i nat, ikke?

8 kommentarer

  • hos os er eget værelse løsningen. Krabbe flyttede ud da han var 5 måneder; Skrubben 14 dage…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor nederen altså. Hepper på mere søvn til jer snarest!Ang. det der med søvn og eget værelse, så har Varanen jo i dén grad vist sig at være vendt på en tallerken, når det kommer til søvn, efter han har fået sit eget værelse. Efter, vi er flyttet til Forstaden, og han har fået sit eget værelse, er han vågnet om natten en håndfuld gange kun. Som regel fordi han har været tørstig eller hostet, det lille skrog. Og ellers har han bare sovet. Og sovet. Og sovet. (Skrid, Nemesis). Det KAN selvfølgelig også have noget at gøre med, at han er blevet større, men jeg vælger at tro, at det har en hel del at gøre med, at han ikke bliver forstyrret om natten. Han sov i øvrigt også ok, dengang vi boede i fjerdesalslejligheden, og han delte værelse med Øglen. De nætter Øglen altså ikke sov derinde, fordi hun lå inde hos os. Behøver jeg at sige, at hun sov inde hos os oftere og oftere. Ro om natten er vejen til bedre nattesøvn. Også for jer. Blev der sagt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er seriøst på skideren hvis vi får sådan en baby der ikke er til samsovning. Vi har på ingen måde en planløsning der tillader noget der bare minder om eget værelse, med mindre vi laver seriøs omflytning/nyindkøb/rumopdeling.Håber virkelig det virker for jer – synes I (du) fortjener noget søvn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg hepper også på, at det der eget værelse er løsningen. For hold da op, hvor er man et helt andet (overskuds-)menneske, når man har fået sin søvn! Hos os har det gjort underværker (banke-under-bordet), at MT er rykket ind på eget værelse, så nu sender jeg lige lidt af hendes sovekarma (ikke det hele, for så kæk er jeg ikke endnu) over til Bean.Og så glæder jeg mig til at høre om al den videre julehygge, du og Søster nu får bragt hid;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lader også til at fungere ok her – altså, Bean vågner stadig flere gange hver nat. Men jeg sover meget bedre, når jeg ikke vågner hver eneste gang, hun vender sig i søvne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lader til det. Bean har fx i nat sovet fra natamning kl. 3.30 og helt til kl. 6.30 uden en lyd. Jeg vågnede ved at hun bumlede rundt i sengen i sit nye, midlertidige, værelse, og da jeg kom derind lå hun og legede med sovekaninen. Og hvinede glad og kastede rundt med arme og ben, da hun fik øje på mig. Så nu skal der rekvireres tømrer til at sætte døre i. Det er ikke helt holdbart med en børneseng i baderummet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak. Det synes jeg egentlig også. Og jeg har sovet meget bedre, når jeg har sovet de sidste par nætter. Bean lader også til at have gavn af ro og eget værelse. Dejligt!Krydser fingre for jer og lykkelig samsovning 🙂 Her fungerede det også ret fint indtil for et par uger siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Takker for sovekarma. Jeg tror, det må være grunden til at Bean sov fra 3.30-6.30 i nat uden at sige en lyd :)Jeg lover, der kommer juleupdate snarest 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At sove eller ikke at sove...