For s**** da også!

I virkeligheden ville jeg have lavet et hyggeligt indlæg om al den konfekt, Søsterlil og jeg fik lavet i dag. Og det peberkagehus, vi fik samlet og pyntet.

Men så var der bare det ved dagen i dag, at Bean har været beyond træls.

Pylret og brokket sig og grædt og været træt men nægtet at sove og pylret og brokket sig og grædt. Så meget, at Underskudsmor, der ikke har sovet noget der minder om ordentligt den sidste uge, blev rigtig træt af hende. Og sur på hende. (Og fortalte hende på en overraskende voksen og rolig måde, at jeg var sur og hvorfor) Det er vildt svært at finde overskuddet frem for én der brokker sig uanset hvad man gør.

For f**den altså.

Så derfor er hun blevet puttet sådan rundt regnet 15 minutter før vanlig puttetid og ligger og sover nu. (Fordi konen jo ER træt) I sin seng. I baderummet.

Jeg talte nemlig med verdens bedste Sunder-Helle, der foreslog, at en af årsagerne til de fucked up lidt dårlige nætter, vi har i øjeblikket, kunne være, at Bean vågner af, at vi (læs: Kæreste. Jeg sover helt musestille og næsten ikke. Og ligger i samme stilling hele natten for ikke at larme og vågner derfor altid med sovende hofte og rødt mærke på samme) vender og drejer os i sengen.

Hun vågner også, fordi hun trods alt kun er knap 7 måneder/fordi hun har lært at krybe og det giver en masse motorisk uro/bare fordi.

Og nej. Vi har ikke en Bean med et stort sovehjerte.

Men moderen har brug for bare en lille smule mere søvn end hun får i øjeblikket for at kunne være andet end Sure Underskudsmor.

Det er jo JUL lige om lidt, for pokker. Jeg VIL være glade mor.

Nå. Så vi prøver at hun sover ‘på eget værelse’, og hvis det virker skal vi i en hulens fart have fat i noget tømrervæsen, der kan sætte franske døre i døråbningen mellem stuerne, så Bean kan flytte derind.

Nemesis. Du har været her. Længe. Fis et andet sted hen i nat, ikke?

At sove eller ikke at sove…

(Kæreste underviser i Hamlet i øjeblikket, så jeg må godt parafrasere verdens mest parafraserede monolog. Jo, jeg må.)

Nåmen. Det dér søvn, ikke?

Det gør vi ikke så meget i for tiden. Igen vil jeg vove den påstand, at jeg er den, der sover allermindst.

Bean er nemlig SUPERdårlig til at tage længere stræk med lukkede øjne i øjeblikket. Fx var dagen i går pakket ind i knap en times formiddagslur, en times middagslur og en halv times eftermiddagslur.

Eftermiddagsluren er vi egentlig i gang med at udfase lidt, men den er altså ikke til at skippe, når man har sovet så lidt i løbet af dagen, og middagsluren slutter kl. 14. For selvom vi nærmer os 7 måneder og altså har en stor, lille pige, så kan hun ikke holde fra 14-19. Det kan vi heller ikke.

I nat har jeg været vågen og holdt hånd med en lille sparkemøflebokserumsteretrold fra 03.07-04.50, hvor møfleriet gik over i utilfredshed og det var spisetid. Kvæstet? Who me?

Vi overvejer lidt, hvorfor det nu skal til at være noget bøvleri igen-igen. For der har ellers været en periode på 3 uger (ca.) hvor hun bare lige skal have en sut/holde lidt i hånden når hun møfler omkring kl. 3 og så er hun faldet pænt i søvn igen. Og dagssøvnen har også i et godt stykke tid været MEGET bedre end pt.

Kæreste mener vokseværk.

Jeg mener motorisk uro – der er nemlig nogen (ja, Bean), der har knækket koden til at møve sig fremad. Med vilje.

Vi regner med, at det går over igen. (Ikke?!)

Og indtil da forsøger vi bare at holde nogenlunde sammen på os selv. (På blærefronten skal det lige nævnes, at jeg har været nede og styrketræne og løbe 2 gange i den forløbne uge trods massivt søvnunderskud. OG nåede ud på Designskolens julemarked i lørdags og kom til at købe fine, fine ting. Mest til Bean.)




Baby Blue Eyes. (Sove? Mig? You must be kidding, Mother)

Stenbrosbarnet på søndagstur i Dyrehaven – blade er spændende!

Beans første jul – in spe

Julearrangementer kom bare an – vi har kjolen og forberedelserne i orden



Kjolen til julemånedens arrangementer er syet, strøget (ikke lige her, men i virkeligheden!) og klar til Bean. Yndigheds-overload, javist, men man må godt, når der skal være fest. Til hverdag er hun en ‘body og strømpebukser’ eller ‘heldragt’ kinda gal.

Julekjolen bliver noget med noget bordeaux velour, og jeg lover, der kommer billeder. Både med og uden barn. Den skal bare lige sys først, og det bliver et projekt, der kommer til at vente til julestue, konfektlavning, småkagebagning og samling af honningkagehus er overstået.

(Fik jeg nævnt, at jeg ELSKER jul?)


Jeg kan i øvrigt varmt anbefale den fine julebog med et stikkende juletræ, en blød strømpe og en kradsende gavesæk. Blandt meget andet. Vi øver os på, hvad julen indeholder og Bean er helt vild med bogen. Særligt nu, hvor hun har forstået konceptet med at de forskellige siders indhold føles forskelligt.

Jeg glæder mig i denne tid…

Jeg E.L.S.K.E.R. jul.

Elsker.

Og jeg glæder mig sådan til første jul med Bean, selvom hun er alt for lille til at forstå frygteligt meget af, hvad der foregår.

Jeg glæder mig til at skabe nye traditioner – vores egne – og til med tiden at finde vores egen måde at holde jul på.

Nu, mens barnet sover, er jeg igang med indkøbs- og planlægningsliste til årets julestue, som vi for 3. (4.?) år i træk holder 1. søndag i december. På den måde når vi at se så mange venner som muligt med mindst mulig ‘fare-ud-ad-døren-til-1000-arrangementer-stress’.

… december; kom bare an!

Lys med neontal fra Kunstindustrien, chokoladekalender til de voksne med det awesome koncept ‘halve dage’ og dermed 30 stykker fyldt chokolade fra Simply Chokolate. Og fine bomuldsgrene som var en babysittergave fra den nybagte mor.

PS: Beklager i øvrigt den rimeligt ringe billedkvalitet. Har endnu ikke luret, hvordan jeg får spejlreflekskamerabillederne over på Mac’en.

Vi øver os…

Bean øver sig på at spise:

– forskellige smage
– forskellige konsistenser
– ved at blive madet
– og ved at spise selv

Tvebakker er et hit!

Toddlers bestik er supergodt til små hænder – det lykkes faktisk at få den rigtige ende af skeen ind i munden

Jeg har (endnu) ikke noget som helst imod, at spisebord, barn, stol, gulv og til dels mig selv ligner en fedtet slagmark efter et måltid. For hun hygger sig sådan med at spise, gør hun. Og har HELT sikkert forstået pointen med at putte mad i munden. Det er også tydeligt, at der er noget, der er bedre end andet, selvom Bean er frisk på at smage det meste.

Øllebrød er dog indtil videre kun mødt med gag-refleks og vrede råb. Til gengæld er både laks, rejer, avokado og ikke mindst havregrød med jordbær på favoritlisten.

(Hvis der er nogen, der har gode insider-fifs til en god dækkeserviet, der bliver hvor den er og som er let at tørre af – bring it on!)

Jeg øver mig på at skulle forholde mig til virkeligheden igen. Snart.

Kæreste kom helt glad til at sige, at ‘nu er der jo kun 6 uger til jeg skal på barsel’. Men det betyder for pokker, at om 6 uger slutter det for mig. Og så venter den virkelige verden med dagpengeland og almen trælshed og jobjagt.

(Om jeg kom til at græde? Helt vildt meget. Nej da, for det er skønt for Kæreste, at have 3 måneders orlov og hygge med Bean – endnu skønnere at han glæder sig helt vildt og mere og mere efterhånden som hun bliver større og sjovere)

Jeg har sendt 2 seriøse ansøgninger afsted. Med en lille klump i halsen og en lidt større i maven.

For i virkeligheden ville jeg faktisk have det rigtig fint med at gå hjemme med Bean et godt stykke tid endnu. I al fald til hun er lidt over 1 år. (Hvorfor er det lige, at Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor det er normen, at børn kommer i vuggestue/dagpleje før deres fyldte 1. år?)

Nu må vi se. Det ene job er et sted, jeg kender og har arbejdet før – det er godt nok en anden funktion, men det er en god arbejdsplads, gode kollegaer, tæt på og offentligt (= ordnede forhold og ingen rynkede bryn hvis man går 15.30, så længe man rammer de 37 timer om ugen) Det gad jeg faktisk rigtig godt.

Man må gerne krydse fingre.

Older posts