For s**** da også!

I virkeligheden ville jeg have lavet et hyggeligt indlæg om al den konfekt, Søsterlil og jeg fik lavet i dag. Og det peberkagehus, vi fik samlet og pyntet. Men så var der bare det ved dagen i dag, at Bean har været beyond træls. Pylret og brokket sig og grædt og været træt men nægtet at sove og pylret og brokket sig og grædt. Så meget, at Underskudsmor, der ikke har sovet noget der minder om ordentligt den sidste uge, blev rigtig træt af hende. Og sur på hende. (Og fortalte hende på en overraskende voksen og rolig måde, at jeg var sur og hvorfor) Det er vildt svært at finde overskuddet frem for én der brokker sig uanset hvad...

At sove eller ikke at sove…

(Kæreste underviser i Hamlet i øjeblikket, så jeg må godt parafrasere verdens mest parafraserede monolog. Jo, jeg må.) Nåmen. Det dér søvn, ikke? Det gør vi ikke så meget i for tiden. Igen vil jeg vove den påstand, at jeg er den, der sover allermindst. Bean er nemlig SUPERdårlig til at tage længere stræk med lukkede øjne i øjeblikket. Fx var dagen i går pakket ind i knap en times formiddagslur, en times middagslur og en halv times eftermiddagslur. Eftermiddagsluren er vi egentlig i gang med at udfase lidt, men den er altså ikke til at skippe, når man har sovet så lidt i løbet af dagen, og middagsluren slutter kl. 14. For selvom vi nærmer os 7 måneder og...

Beans første jul – in spe

Julearrangementer kom bare an – vi har kjolen og forberedelserne i orden Kjolen til julemånedens arrangementer er syet, strøget (ikke lige her, men i virkeligheden!) og klar til Bean. Yndigheds-overload, javist, men man må godt, når der skal være fest. Til hverdag er hun en ‘body og strømpebukser’ eller ‘heldragt’ kinda gal.Julekjolen bliver noget med noget bordeaux velour, og jeg lover, der kommer billeder. Både med og uden barn. Den skal bare lige sys først, og det bliver et projekt, der kommer til at vente til julestue, konfektlavning, småkagebagning og samling af honningkagehus er overstået.(Fik jeg nævnt, at jeg ELSKER jul?)Jeg kan i øvrigt varmt anbefale den fine julebog med et stikkende juletræ, en blød strømpe og en kradsende gavesæk....

Jeg glæder mig i denne tid…

Jeg E.L.S.K.E.R. jul. Elsker. Og jeg glæder mig sådan til første jul med Bean, selvom hun er alt for lille til at forstå frygteligt meget af, hvad der foregår. Jeg glæder mig til at skabe nye traditioner – vores egne – og til med tiden at finde vores egen måde at holde jul på. Nu, mens barnet sover, er jeg igang med indkøbs- og planlægningsliste til årets julestue, som vi for 3. (4.?) år i træk holder 1. søndag i december. På den måde når vi at se så mange venner som muligt med mindst mulig ‘fare-ud-ad-døren-til-1000-arrangementer-stress’. … december; kom bare an! Lys med neontal fra Kunstindustrien, chokoladekalender til de voksne med det awesome koncept ‘halve dage’ og dermed 30...

Vi øver os…

Bean øver sig på at spise: – forskellige smage– forskellige konsistenser– ved at blive madet– og ved at spise selv Tvebakker er et hit! Toddlers bestik er supergodt til små hænder – det lykkes faktisk at få den rigtige ende af skeen ind i munden Jeg har (endnu) ikke noget som helst imod, at spisebord, barn, stol, gulv og til dels mig selv ligner en fedtet slagmark efter et måltid. For hun hygger sig sådan med at spise, gør hun. Og har HELT sikkert forstået pointen med at putte mad i munden. Det er også tydeligt, at der er noget, der er bedre end andet, selvom Bean er frisk på at smage det meste. Øllebrød er dog indtil videre kun...
Older posts