Søvn… eller det, der ligner

Alle dem, der kender de hemmelige tricks til at få babyer til at sove bedre om natten – speak up! Det er SLET ikke, fordi jeg på nuværende tidspunkt forventer at kunne sove en hel nat uden afbrydelser. Eller at Bean skal sove fra 19-7. Det ville bare være så dejligt med mere end 3 timers sammenhængende søvn (på en god nat). Pt. ser en aften/nat nemlig således ud: Kl. 19.15-19.45 (afhængigt af dagsform og -søvn): Putning Kl. 23ish: Bean græder. Meget. (Men er ikke sulten – i al fald har det max været et par sug i mælkemaskinen, før hun falder til ro) Kl. 24ish: Bean vågner og spiser. Det sker ret fredeligt – Kæreste sover videre. Kl. 01.30ish:...

Gør-det-selv julegave

Niece er nået en alder, hvor hun er svært glad for dukker. Hvilket er så fint for mig og alle mine mønstre og stofrester, der passer fint på dukketøj og -tilbehør. Og som er mindre syprojekter, der er overskuelige. (Jeg glæder mig dog til at kunne kaste mig over syning igen, sådan lidt mere seriøst) Derfor er det clearet med forældrene, at årets julegave er hjemmelavet og til dukkerne. En pusletaske med fyld (der ikke lige er lavet endnu…), der er af samme type, som jeg i sin tid syede til Nieces mor. Ideen er hapset fra Kirstens DIY her, men jeg har lavet lidt om, bl.a. ved at sy lommestykkerne sammen af sommerfuglestof og forstof. Det er tanken, at...

Shame on you, moms

Politiken bragte i dag en forsideartikel og et tema om spisevægring hos små børn (som i 0-3 år) (Den kan læses her) Og det er skrækkeligt, at mellem 20-30% af de små ender med et hospitalsbesøg af enten et par dage eller med sonde. Og helt sikkert noget, der skal forskes i årsagerne til – så tallet kan bringes ned. Men. Artiklen handler om, at det er relationen til MOR, der er det store problem. Og ja. Hvis det handlede om spisevægring hos børn der udelukkende lever af modermælk, så gav det også mening. For det er mor, der står for den del af maden. Nu var det bare om børn op til 3 år. Hvorfor skriver man ikke ‘forældrene’...

‘As if’. Kærlig hilsen, Nemesis

Jeg vidste det jo egentlig godt. (Og det gjorde I vist også, ikke?) Hende Nemesis er en dum kælling skrap og årvågen dame. Derfor endte den gode fredag med pylret, ked og feberramt Bean. Hun gik tidligt i seng og har faktisk sovet rimeligt godt, men hun er stadig varm, halvslatten og ikke helt på toppen. Øv, altså. I går aftes var det simpelthen så synd for hende, for det var tydeligt at hun faktisk havde lyst til at lege og hygge og nusse, men hun kunne slet ikke overskue det. Vi krydser fingre for snarlig bedring, så vi igen kan få vores skægge, lille hyggebarn igen. For sådan er hun faktisk i øjeblikket. Mormor og morfar-pasning var i øvrigt gået...

Morgenstund har guld i mund…

… og det har Øglemoren også! Hun er nemlig som den celebrity-blogger, hun er, blevet interviewet til noget børneblad. Og har nævnt denne blog som en, der er værd at læse. Hvis ikke Bean var lagt i søvn og sov sødt, så havde jeg muligvis danset en lillebitte glædesdans med lillebitte lyd på, da jeg læste det i går aftes. Taaaak, Øglemor. Nå, men morgenstundens guld var også over hustagene, da jeg (for første gang i halvanden uge!) var i løbeudstyret og nød turen, vejret, den smukke belysning og byens opvågning fra vores lille smørhul. Åhr, det er altså dejligt, det dér løb. Endorfiner holder hele vejen! Køkkenprojektet er afsluttet, så der er atter tid til at flade ud med blog og...