Den gladeste baby i 100 år

Træt med lidt sur ‘on the side’

Dagen i timer:

01.14: Bean vågner (for anden gang siden putning – denne gang fordi hun er sulten) Ammer og lægger hende tilbage i seng.

01:45: Kæreste kommer hjem efter aften i byen med fodbold og øl. Møfler rundt i lejlighed og seng, stærkt dunstende af alkohol. Har tilsyneladende glemt alt om vores 2 år gamle aftale om at festlige mennesker sover på sofaen.

02:30: Bean vågner fordi Kæreste snorker. Trøstes og lægges tilbage i seng.

03:16: Bean vågner fordi hun er sulten. Ammes og lægges tilbage i seng.

04:05: Jeg vågner fordi Kæreste kaster sig rundt i sengen.

04:12: Bean vågner fordi Kæreste snorker. Trøstes i sengen.

05:58: Bean vågner fordi Kæreste møffer rundt i sengen. Ammes og puttes ved siden af mig i sengen.

06:20: Jeg vågner fordi Kæreste sparker mig i søvne.

07:28 Bean vågner og er klar til dagen. Skiftes og får tøj på. Ammes og hygger på legetæppet.

08:46: Bean er træt, ammes og puttes. Kæreste er træt og lægger sig til at sove på sofaen.

09:20: Bean vågner og er slet ikke udhvilet, men nægter at sove videre. Pylrer og er utidig den næste time.

10:03: Arbejdsdag i andelsforening starter.

10:25: Bean og mig går afsted med barnevogn for at få en (lidt tidlig) middagslur.

11:02: Bean sover.

11:35: Jeg sætter mig på cafe for at få lidt at spise og drikke.

11:36: Bean vågner. Sidder/ligger/står hos mig mens jeg kaster resten af bollen og solbærsaften i halsen. Ammes og lægges tilbage i vognen.

12:02: Bean sover. Jeg går og går og går og støder på Øglemoren, der også er ude at gå med barn i vogn.

13:25: Når tilbage til andelen – Bean vågner.

14:03: Bean pylrer. Arbejdsdag er færdig.

15:30-16:00: Bean er træt. Ammes. Skiftes. Ammes. Lægges i seng. Kæreste lægger sig til at sove på sofaen. Jeg lægger mig til at hvile ved siden af ham. Lejligheden flyder med opvask og værktøj – jeg har ikke haft tid til at rydde op i går eller i dag.

17:33: Bean vågner. Er ked og pylret. Ammes. Bliver lidt gladere. Kæreste tænder computer og sidder med den i sofaen mens jeg leger med Bean.

18:20: Pylre-baby bliver efterladt med Kæreste, mens jeg går en lille tur og forsøger at dampe lidt af. Trætheds-hovedpine og ditto kvalme.

18:50: Hjemme igen.

19:32: Bean gaber. Putteritual går i gang. Skiftes, nusses, nattøj på. Sige godnat til far. Ammes. Synge godnatsang. Lægges i seng og sover efter 7 minutter.

19:48: Aftensmad fra fryser foran tv.

21:19: Blogge og på vej i seng. Krydse fingre for mere søvn!

2 kommentarer

  • Sådan er der bare nogle dage – og nætter, der er. Let overrislede, på-ryggen-snorkende kærester eller ægtemænd kan være en plage – også uden en baby. Synes, det er passende straf, at din kæreste har haft arbejdsdag i andelsforeningen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, og der blev gået til den, mens jeg var på langtur med Bean. Vi har ellers en så fin aftale om at fulde folk sover på sofaen. Den har fungeret i over 2 år nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den gladeste baby i 100 år