Tigeren kommer

… så er der skisme optræk til festlige tigerdage igen!

Mængden af søvn om dagen er aftaget drastisk (og det er ikke heeeelt nok at sove 2-3 timer fordelt over dagen, når man er lige knap 5 måneder gammel. Fact.), mængden af ‘underhold mig NU’-brok er tiltaget (men til gengæld er Bean også begyndt at ‘prutte-med-munden’-snakke som et vandfald, så det opvejer lidt brokkeriet) og nætterne er i den grad blevet rædselsfulde krævende.

Fx vågnede den lille dame 7 gange i nat. SYV! Og skrige-græd. Ikke fordi hun var sulten (jojo, de to af gangene), men bare fordi. Kæreste og mig er k.v.æ.s.t.e.d.e. i dag. Så vi dropper de filosofiske samtaler og alle vilde planer og nøjes med bare at være. (Og støvsuge og røre dej til koldhævede boller sammen)

Oh well. Vi overlevede alle de andre gange – trods alt – så vi overlever nok også denne. Vi glæder os bare ikke, og slet ikke, når nu der er vaccination på programmet på tirsdag igen. Kombination af tiger og feber… yikes.

ANYwho. Er der nogen, der kender en god opskrift til omkring 30 personer på en navngivningskage? Jeg tænker noget med en art chokoladebunde, chokolademousse, bærmousse og så dækket og pyntet med marcipan.

   

4 kommentarer

  • Sikke en øv-nat (og nu har jeg det helt dårligt med at have brokket mig i mit eget indlæg i dag, fordi vi faktisk har haft en stille nat…). De er så hårde at komme igennem, de der dage, hvor man går rundt som en zombie og bare prøver at overleve med en cranky baby på armen (fordi samme baby festede igennem natten forinden). Og navngivningskage? Hvis det kan friste, så har jeg en opskrift på verdens lækreste chokoladekage, som er mushy indeni, og som kan pyntes med lidt flødeskum, bær og revet chokolade, hvis man har lyst. Den bliver ikke så høj, så den kan fint portionanrettes og virker ikke så voldsom, som andre chokoladekager. Ved ikke om det lige er det, I søger, men sig bare til. Så kan jeg sende en opskrift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bring it on! Jeg vil meget gerne inspireres af kageopskrift :)Man må altid brokke sig over manglende søvn. Uanset hvor meget man mangler. Og ja – burde babyer ikke forstå at det er federe at sove fint, så alle kan være overskudsagtige dagen efter? Det er jo win-win. Tsk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alrighty, then – her kommer opskriften på en fransk chokoladekage, som jeg er blevet stærkt afhængig af:3 æg3 spsk. hvedemel4 spsk. sukker150 g. god chokolade125 g. smør"Smelt chokoladen plus 1 spsk. vand over vandbad, tilsæt smørret og lad det smelte. Tag skålen op ad vandbadet. Tilsæt sukker, mel og æggeblommerne, én ad gangen. Pisk hviderne stive og vend dem i dejen. Hæld dejen i en smurt springform og bag ved 170 grader i cirka 30 minutter"Mums! Håber også, I kan li' den:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mmm, den lyder farligt god! Skal helt sikkert testes ved førstkommende lejlighed. Takker.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læsehest