Fredag

Skægge, lille barn

Efterhånden er vi nået dertil, at det ikke længere er en krig at lægge Bean i seng. Hverken om dagen eller natten. Bevares, hun skal af og til lige gøre opmærksom på det uretfærdige i, at hun skal sove, når hun er træt, men den sidste lille måned har det max taget 30 minutter fra start til slut.

Det lader ligefrem til at det nogle gange ligefrem er sjovt eller hyggeligt at skulle sove. For hun kan begynde at pludre og møfle rundt og snakke med os og med Teddy og Kanin – næsten så meget, at hun bliver helt vågen igen. Måske fortæller hun vittigheder, for der kan også dukke en lillebitte latter op imellem talestrømmen.

Måske derfor var brylluppet i Odense også noget mere afslappende for forældrene og meget mindre et ‘overgreb’ på Bean end sidste bryllup. Vi havde godt nok også vores eget (lillebitte) værelse (med køjesenge!), hvor hun blev lagt til at sove og kunne falde til ro trods larm uden for døren. Det hjalp nok også at hun ikke partout skulle være sammen med resten af de 100 gæster, men at vi kunne trække os tilbage til et sofaområde på skift og lege og hygge i fred og ro.

Hun var dog tydeligt træt på grund af de mange nye indtryk, så da vi fik lagt hende til nattesøvnen, sov hun fra 19.30-01.30, så forældrene kunne spise hovedret og dessert sammen med resten af selskabet – og endda nå en enkelt dans, da bandet gik på. (Men så var moderen også helt trætheds-groggy og kapitulerede lidt over midnat. Kæreste holdt ud til kl. 2 – og fravalgte øl-bowling med de andre mænd, for at være friskere i går. #ilovehim!)

Bilturen var endda også fin.

… og så charmerede hun alle Kærestes mandlige venner med søde pludrelyde og store, opmærksomme og blå, blå øjne.

Ahmen, altså – hvem ville ikke falde for hende her?
Bean og venner tager sig en velfortjent lur  efter en travl bryllupsweekend

I går aftes skubbedes sengetiden en halv time mod ‘sent’, simpelthen fordi hun ikke var klar til at sove, men i stedet brugte tiden mellem 19-20 på at røre, snakke, grine og hoppe på Kæreste og mig.

   

4 kommentarer

  • Nååårh, hun ser sød ud – og helt fredfyldt;-)Og dejligt, at I fik en rigtig god bryllupsweekend, alle tre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun er den sødeste i verden, når hun sover (siger moderen helt, helt objektivt). Og når hun er i godt humør. Vi var helt lettede på hendes og egne vegne over at brylluppet blev en så fin oplevelse, som det blev. (Og Kæreste blev lidt nyforelsket i mig, indrømmede han, da vi dansede)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alle vil da falde for hende der Bean. Dejligt, I havde en god weekend. Og endnu mere dejligt, at I er ved at komme ind i en god putte-rytme. Ja ja, det går fremad. Stille og roligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt stille og roligt – men tingene bliver stadig 'skæve', hvis hun vågner før hun faktisk er klar til det. Men ja. Det er dejligt, at det begynder at blive bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag