Genbrugsguld og arvegods

Fint, budgetvenligt legetøj fra yndlings-genner, arvesutsko i vamset rulam fra kusinen – og den glade modtager (Brio-ranglen til venstre i billedet er også en arvesag og vældigt god at bide i/kaste med) Spiste spontan-aftensmad hos Svigerinde, Svoger og Kusine i går aftes. Der var en bryllupsgave fra mine forældre, der skulle afleveres til dem og et par HandySitt-stole der skulle hentes i nærheden – længe leve dba.dk og folk, der sælger billigt ud af brugt børnegear 🙂 Bean blev introduceret for konceptet ‘agurkegnavestykke’ og gik helt amokka og savle-overload over den slags fornøjelser. Vi skal have købt en agurk til det lille hjem!

Tigeren kommer

… så er der skisme optræk til festlige tigerdage igen! Mængden af søvn om dagen er aftaget drastisk (og det er ikke heeeelt nok at sove 2-3 timer fordelt over dagen, når man er lige knap 5 måneder gammel. Fact.), mængden af ‘underhold mig NU’-brok er tiltaget (men til gengæld er Bean også begyndt at ‘prutte-med-munden’-snakke som et vandfald, så det opvejer lidt brokkeriet) og nætterne er i den grad blevet rædselsfulde krævende. Fx vågnede den lille dame 7 gange i nat. SYV! Og skrige-græd. Ikke fordi hun var sulten (jojo, de to af gangene), men bare fordi. Kæreste og mig er k.v.æ.s.t.e.d.e. i dag. Så vi dropper de filosofiske samtaler og alle vilde planer og nøjes med bare at være....

Skægge, lille barn

Efterhånden er vi nået dertil, at det ikke længere er en krig at lægge Bean i seng. Hverken om dagen eller natten. Bevares, hun skal af og til lige gøre opmærksom på det uretfærdige i, at hun skal sove, når hun er træt, men den sidste lille måned har det max taget 30 minutter fra start til slut. Det lader ligefrem til at det nogle gange ligefrem er sjovt eller hyggeligt at skulle sove. For hun kan begynde at pludre og møfle rundt og snakke med os og med Teddy og Kanin – næsten så meget, at hun bliver helt vågen igen. Måske fortæller hun vittigheder, for der kan også dukke en lillebitte latter op imellem talestrømmen. Måske derfor var...

Fredag

Hygge i de gamles hjem – boligblad og bridgeblanding (det er Kæreste, der har købt slik). Applikation af pingvinsky på 2nd hand køredragt, der havde en kvalmesød bamse på maven. Skytsmor kom forbi med  girafdragt til et stk. lang Bean.  (Man når meget, når barnet sover sødt)
Older posts