Siden sidst

4 måneder. Nu med mad.

Bean bliver 1/3 år gammel (ung?) i dag.

Kæreste siger, han ikke kan huske, hvordan det var, før hun kom til verden.
Det kan jeg godt. Sådan da. 
Men jeg kan ikke huske, hvad jeg brugte al min tid på. Noget af den brugte jeg på studie eller arbejde, jeg læste boligblade GRUNDIGT, syede, løb, lavede mad, bagte. Hvad gjorde jeg resten af tiden? Når der ikke var nogen, at skulle underholdes, nusses, tales med, ammes, pusles og trøstes.
I går var Sunder-Helle med til mødregruppe for at tale om mad. Og søvn. Og diverse.
Og hun gav grønt lys for at vi kan starte med at lege med mad. Det har jeg glædet mig til! Jeg ved godt, at det bliver en proces at finde ud af det hele og indtil jeg er rutineret kommer det også til at tage tid at forberede og tillave grød og mos. Men det bliver så spændende at introducere Bean for ‘rigtig’ mad, at undersøge og smage og grise og lege med alle de nye indtryk. Hun er jo interesseret – når vi spiser, kigger hun og rækker ud efter bestik og munde. 
Så vi prøvede. Det var en stor succes! Der blev ikke spist så meget, tror jeg, men der blev smagt og undersøgt og smagt noget mere. I dyb koncentration. 
Jeg spiser lige, mor. 
Jeg talte også med Sunder-Helle om søvn og den krig vi udkæmper når Bean skal sove – om at gå rundt og vugge hende i armene indtil hun overgiver sig. 
Ny strategi er at sidde stille med hende i armene til øjnene begynder at blive små og så lægge hende i sengen og sidde med en hånd på brystet af hende og sige ‘Nååååh’ og ‘Såååå’ og ‘Schyyyyy’ indtil hun falder i søvn. Det har vi nu prøvet tre gange med stor succes. Efter ca. 20-25 minutter overgiver hun sig til søvnen og falder helt i søvn UDEN at blive vugget eller være hos en af os. Der grædes igennem i noget af den tid, bevares, men det er til at overskue. 
Alt i alt lader det til, at vi er på vej i det rette spor igen og at tigeren har sluppet sit greb. 

8 kommentarer

  • Håber virkelig for jer, at Bean (og hendes mave)vil synes, at mad er et hit, så I kan komme ind i en roligere gænge. Det kan være, at det så også bliver nemmere at falde i søvn, who knows 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor dejligt med både den fagre nye madverden og det nye putte-ritual. Og som Fruen i Midten skriver, så kan det jo sagtens være, at maden hjælper til en bedre søvn. Og måske også til en gladere Bean i løbet af dagen.Tillykke med tredjedelsårsdagen, i øvrigt. Og er det ikke vildt, at nogen, man trods alt ikke har kendt længere tid end nogle måneder allerede fylder så meget, at man (næsten) har glemt, hvordan det var, før de kom til? Kær er hun i hvert fald – hun bliver lidt af en hjerteknuser, er jeg sikker på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med introduktionen til skemaden, der tyder på at blive en succes:-) Jeg håber også, det kan hjælpe lidt på mave og søvn. Og så gør det jo heller ikke noget, at det er så hyggeligt, når de kan sidde med til bords og spise, kaste med og undersøge maden, mens resten af familien spiser:-)Og også et tillykke med mærkedagen herfra! Hvor går tiden hurtigt med de små, og hvor føles det bare som en evighed siden, at der var tid til spontane biografture, rejser og vennebesøg… Men mon ikke det kommer igen?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det var sådan med det samme – totalt syret følelse af at menneske man ser for første gang "jo egentlig altid har været her" Men egentlig ret smart. Og hvad skal man egentlig også bruge alle de der andre ting til, når man har så lækker en baby som Bean? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Indtil videre er mad spændende og skal undersøges, men der bliver ikke spist meget. Det er også ok. Nyt putteritual er til gengæld et megahit og virker helt fantastisk. Det er blevet helt stressfrit at putte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mon ikke også hhv. Øgle og Varan bliver det? Jo, det er syret som en mellem-lang-tidshukommelse er røget. Putning er efterhånden easy peasy og tager et sted mellem 10-25 minutter. Uden skrigegråd, bare lidt klynk og søvnmøffelyde. Det er magi!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kommer helt sikkert igen. Og jeg glæder mig også sådan til fælles familiemåltider 🙂 Meeen vi skal nok øve lidt mere med ske og flydende kost, før vi tænker i ravioli, kyllingesteg og andet godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, naturen er fint indrettet… for tænk, hvis man helt krystalklart kunne huske alt det overskud og søvn der fandtes i livet før baby 😉 Tja, man skal heller ikke alle de andre ting, men pauser er skisme vigtige, har vi erfaret. (Og taaaak – vi synes også hun er en herlighed)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst