Begynderfejl

Når man (jeg) er nogens mor, skal man (jeg!) i den grad lade være med at læse om børn, der ikke har det godt eller kommer til skade. Case in point: Kan vi alle huske mishandlingssagen, der lige er faldet dom i? Den, hvor en stakkels lille dreng kun blev 15 måneder gammel, fordi han havde en mor og stedfar, der i den grad ikke ville ham det bedste. Jeg kom til at læse artikel med nærmere detaljer. Stor fejl. Jeg blev fysisk dårlig og dybt ulykkelig af at vide, at han havde utallige bidemærker (sic!) over hele kroppen, flere brækkede knogler, var blevet overbruset med koldt vand i flere minutter, rusket og svinget rundt i arme og ben indtil...

Tiger på spring

Så er vi der sgu igen. Sevans. 12-ugers tigeren har fundet vej til det lille hjem. Vi havde en helt fantastisk tirsdag, som åbenbart var stilhed før… ahem… tigeren. Men. Siden onsdag har Bean kun været ked af det afbrudt af spisning og korte glade perioder med vennerne på puslebordet (ny safaridyrs-uro er et hit). Og har, vanen tro, KUN villet sove på mig. Øv, hvor er det opslidende med kolik+tiger. Og for pokker hvor glæder vi os til begge dele er overstået og vi kan få den fantastiske, glade, skægge lille pige tilbage, som dukker frem hver gang, der er en pause i mentale spring og kolik. Hun er nemlig helt, helt vidunderlig og jeg bliver så trist over,...

– fik jeg forresten sagt…

… at jeg havde en voksen-aften i søndags? Jojo, en ægte en hvor der var malket ud, så jeg kunne få en øl og et glas hvidvin, spise på cafe med veninde og høre feeeed jazzkoncert. Kæreste passede og havde haft en fin aften med Bean (fra 18.30-21.30, hvor jeg kom hjem igen) Dog var det en vågen baby, for pt. er det åbenbart kun hos mig hun vil falde i søvn til natten… Jeg ved godt, det muligvis lyder ravnemors-agtigt, og at jeg jo nok burde hellige mig min knap 3 mdr gamle datter 24/7, men for pokker hvor var det rart at være ude i den virkelige verden (selvomman føler sig lidt ved siden af det hele) og at få...

Count your blessings…

Må man ikke godt være lidt imponeret over sig selv, når Kolik-Bean kan have dage med over 7 timers gråd (og det er ikke stille, klynkeagtig gråd, men full on skrigen) og man endnu ikke har mistet fatningen over for hverken hende eller Kæreste – og når egne tudeture stadig kan tælles på en hånd med et par fingre i overskud? På plussiden er de fleste kolikbørn ovre det når de runder tre måneder. Det er om rundt regnet 20 dage. I mellemtiden tager vi hjem fra provinsen fredag og besøger lægen, så vi kan få styr på, om der oven i købet er en maveinfektion i  spil.(Noget med fæle, grønne bleer, som jeg ikke skal ødelægge nogens appetit med) …  i det mindste var babysvømning...

Bean – lady in pink…

Bean i det lyserøde outfit – smaddergod ide at lave babytøj, der skal knappes  i ryggen med små knapper. Hele vejen ned. Men ser man bort fra det over-the-top-italienske, så ser hun ganske sød ud. Siger vi helt, helt upartisk! (Jeg ved det godt – der burde være flere billeder, men jeg kan ikke få min smartphone til at lege med og min computer med alle billederne er ikke i provinsen, så det her er det eneste jeg har pt fra Kærestes nye – og meget fancy – Macbook Air. Også kendt som arbejdsredskab og derfor doneret af Ny Arbejdsplads)