• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Amning - åbenbart sværere end man skulle tro

Søvn eller mangel på samme

Helt ærligt, ikke?

Så er vi blevet præcis som alle andre småbørnsfamilier, tror jeg. Samtaleemner er: søvn, amning, afføring (babys, ikke vores!) i varierende rækkefølge alt efter, hvad der fungerer bedst/værst. Samtaler om, hvor hårdt arbejde, det er, er også et hyppigt emne. Og hvor meget vores muligheder for søvn betyder for overskuddet.

I dag bliver søvn nok det store tema, for Bean kørte flitsbue/gråd/ulykkelighed indtil kl 2.30 i nat og faldt vist mest i søvn af udmattelse til sidst. Under amning. Som simpelthen stadig gør ondt – men af en ny og spændende årsag.

Eftersom Sund’er i samråd med mig har fredet det sårede bryst (sorry, hvis det er alt for meget info) og det skal genintroduceres skånsomt, så har det andet holdt for som solo-madkilde siden fredag. Og det slider. Så ‘Det Andet Bryst’ trænger nu i den grad til aflastning.

Og jeg er lidt nervøs for, om der er nok mad i solo-bryst-fodring. Eller om gråd = sult. Hvilket i givet fald betyder, at jeg sulter mit barn…

Sund’er kommer forbi i morgen. Går ud fra, vægten vil vise, om det har haft konsekvenser. Og er spændt på hvad Sund’er i øvrigt siger om det dér amning.

For når det er så usjovt, så begynder tanker om modermælkserstatning så småt at melde sig. Selvom jeg synes, det vil være alt for tidligt at smide ammehåndklæder i ringen.

Lige nu er det svært at overskue, hvordan det hele skal gå, når Kæreste starter arbejde igen tirsdag.

… glædelig Mors Dag, I suppose.

3 kommentarer

  • Håber, Sunder-besøget kommer til at gå/er gået godt. Og at du har en god Sunder, der kan give dig ro i sjælen, hvad enten det drejer sig om fortsat fuldamning, supplering med flaske eller full-on erstatning.Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at smide med ammehåndklæder, men omvendt er det jo heller ikke meget ved at skulle 'frygte' fodringstidspunkterne. Som der jo alt andet lige er en del af, når man bare er en bette Bean.Og ang. det der med, at Kæresten skal tilbage på arbejde – shit, hvor kan jeg huske den der panik-agtige følelse af, at det ALDRIG kom til at gå godt. Men det gjorde det. Og det kommer det også til for dig. Pwomise. Og hvis du har lyst og overskud og alt det der, så sig til – så rykker jeg sq ud med en croissant og en latte, og så kan jeg dikkedikke lidt, mens du render rundt og hiver dig selv panik-agtigt i håret. (Og så kan Bean prøvesidde ErgoBabyen, så du har noget at sammenligne viklen med) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sunder-Helle er heldigvis en flink dame og beslutning om evt. at gøre noget andet end fuldamning er skudt til næste besøg, hvor vægtøgning gerne skulle afspejle, at der er to bryster igen. Jeg kan mærke, at det giver mig noget mere ro i sindet frem for frygt for fodring. Er stadig loren ved at Kæreste skal på arbejde i morgen, men når alle I andre kan, så kan jeg skisme også.Men jeg kunne godt finde på at sige ja tak til besøg, croissant og babyergo-prøvning. I prioriteret rækkefølge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du siger bare til… :-)Håber, din første dag som 'alenemor' er gået over al forventning. Og at amning med to bryster spiller!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amning - åbenbart sværere end man skulle tro