Husmoderlighed

Når nu man jeg ikke kan bygge rede (suk, gad godt have Beans pusleplads, tøj-opbevaring og sovested klar på nuværende tidspunkt!), så tager andre dele af ens mit husmodergen øjensynligt over. Derfor blev der i går bagt boller og rugbrød – og så fristede Øglemors lakridskarameller i en sådan grad, at de også blev afprøvet (ja, egentlig er de jo snarere The Food Clubs, men det var hos Øglemor, jeg lærte dem at kende) Kæreste har godkendt både rugbrød, boller og i særdeleshed slik. Tror også jeg er nødt til at prøve de dér Bounty. I dag skal bruges på lidt vasketøj samt at få bagt og nedfrosset pølsehorn og minimuffins til flyttefolket. Og måske lidt flere boller. Men i al fald også...

Bryllup og pseudo-tømmermænd

Det var et rigtig fint bryllup (selvom kirkeritualet aldrig bliver min ting), hvor brudeparret tydeligvis var forfærdeligt glade for hinanden og bare nød dagen. Maden var virkeligt god, men 5½ time om bordet er hårdt for tykke damer. Heldigvis var der sofaer i tilstødende gemakker, så jeg tog et par time-outs undervejs. Derudover kendte jeg absolut ingen – heller ikke brudeparret – men dem, Kæreste kendte, var søde og rare, så small talk’en flød fint og der var masser af spørgsmål til baby, bolig og alle de andre ting, alle kan tale med om. Ikke desto mindre var jeg i den grad klar til at ligge ned, da vi endelig begav os afsted 23.45, efter desserten men før valsen. Og...

Flyttedato – finally!

28. april. Nedtælling kan begynde (og Bean må vældig gerne holde sig indenbords indtil terminen, selvom en eller anden mavefornemmelse – no pun intended – siger mig, at hun kommer lidt før) Rart at alting falder på plads. Sidste store ting, der skal foregå inden flytning og fødsel er bryllup på Fyn i morgen  for Kærestes venner. Satser ret meget på, at der er mulighed for at ligge ned i løbet af dagen.

Om store girokort

Lejligheden er betalt. På det største girokort, jeg til dato har haft… ahem… fornøjelsen af at betale (i samråd og samarbejde med Kæreste, naturligvis) Så nu er den for alvor vores. Det er en rigtig god følelse, men har været en træls forretningsgang. Er bestemt ikke imponeret over banken. Først ift. at være vægelsindede med lån og hæfte – hvor vi selv var nødt til at rede sagerne ud for dem – og siden med ualmindelig langsommelighed. Kæreste ringede til banken i går for at høre, hvor pokker de penge blev af (betaling skulle falde i morgen/mandag), og blev omstillet til filialdirektør, der godt kunne se, at vores underskrifter mv. var kommet dem i hænde for 14 dage siden. Inden...

3 uger. Åbenbart.

– hvilket altså betyder, at Bean nu er ‘fuldbåren’ og at en fødsel fra i dag bliver ‘til termin’. Det er sgu vildt. Jordemoder i går (endnu en ny dame) estimerede at der nu er tale om 2700-2800 grams barn, så ‘nogen’ har i den grad gået til den på vægtfronten. Det klager vi ikke over.