Om at kende sine begrænsninger...

Lister

Inspireret af kommentar fra Fruen i Midten kommer her et indlæg om lister.

Jeg. Elsker. Lister.

To-do’s der kan krydses af, overblik over ventende opgaver, tilfredsstillelse af analfikseret pertentligheds-gen. You name it.

Som regel er der kun en indkøbsliste i spil i hjemmet, men siden det tidlige forår og ikke mindst siden flytningen blev en realitet, har ‘vi’ (… altså, i virkeligheden ‘jeg’) her i husstanden opereret med 2 lister.

  1. Baby to-do’s (der nu er nede på ganske få emner såsom at få købt de sidste items til puslebordet; fx en enkelt pakke New Born-bleer, blød babybørste og d-dråber – og så at lave en telefon/mailliste så vi uden at skulle tænke for meget kan sende de gode nyheder, når venner og familie skal informeres om Beans ankomst og om, hvornår vi gerne vil have besøg – og særligt hvornår vi ikke vil)
  2. Generelle to-do’s. Den bliver til gengæld ved med at være rimeligt konstant. Hvilket begynder at være lidt frustrerende, eftersom ‘snakke om evt. værger/faddere/testamente….’ og ‘lægge budget og ordne nye betalingsaftaler’ har stået på i LANG tid efterhånden.
Måske har det noget at gøre med, at jeg hovedsagligt har taget mig af baby-tingene (og de generelle ting, der kunne gøres solo. Fx at melde flytning, aftale overdragelse med nuværende udlejer og med sælger) Mens de sidste punkter på listen kræver, at vi begge deltager. Og tager os lidt tid til det.
Kæreste har siden påske (igen-igen-igen!) haft vældig travlt på arbejde, været mægtig træt og så er han generelt en prokrastinator. Det ved jeg godt, han er. Og han bliver glad, når jeg bare klarer tingene. Men. 
Vi har en (ubekendt) deadline med Bean, og jeg vil helst have lagt budget og vide, at økonomien kører (nogenlunde) af sig selv, så vi kan koncentrere os om at lære at blive forældre.
Desuden gider jeg ikke altid være den, der klarer tingene. Han må meget gerne tage teten og fx være den, der lægger op til budget-lægning og at få klaret det sidste af det praktiske. Måske det oven i købet ville gøre det lettere for mig at køre hvalfisken i stilling her de sidste par uger?
Jeg forudser nemlig, at jeg, når Bean kommer, ikke i samme grad som før vil kunne stå for det meste af husholdningen (eller i al fald være den, der sætter gang i tøjvask/rengøring/indkøbslister) i det første stykke tid. Skarp indsigt, I know… 
Det er helt sikkert også min egen skyld. Fordi jeg er lidt for god til bare at gøre tingene. Og fordi jeg ser støvet/opvasken/snarlig mangel på rent tøj noget hurtigere end Kæreste. Jeg tror, jeg prøver at sige det til ham igen. 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at kende sine begrænsninger...