Scanning, flytning og alt det løse

Scanning viste – heldigvis – at alt ser fint ud. Og scannings-skønnet var på lidt over 3100 gram, så det er stadig ikke verdens største barn, men bestemt heller ikke det mindste.

Kærestes åbenlyse letteste, da jeg ringede og fortalte nyheden, fortalte at han også havde været nervøs, selvom han ikke lod det skinne igennem.

Så nu satser vi på, at der ikke er mere af noget som helst ‘ekstra’ eller… ahem… spændende nyheder før Bean beslutter sig for, at det er hendes tur til at flytte ud.

Flytning er om 2 dage og det meste af lejligheden er ved at være pakket ned – bortset fra det, vi trods alt er nødt til at have til dagen og vejen. Og så alle de dele og dimser, der er i sådan en lejlighed, og som fylder utroligt meget, selvom de ikke syner af meget.

Mine forældre kommer i morgen og hjælper med rengøring og at få flyttet lidt. Og Kæreste kommer tidligt hjem i dag, så aftenen skal bruges på at samle reolvæg (i stigeform – og altså IKKE i kategorien ‘tunge ting’) og få lidt flere smådele rykket.

Jeg har brugt dagen på at bage cupcakes – frosting venter til i morgen – bage brød og for sidste gang bruge vaskerummet her.

Jeg GLÆDER mig sådan til at få den flytning overstået, at få alle ejendele samlet på én adresse og ikke mindst at få mulighed for at indrette og gøre plads til Bean.

Ekstrascanning igen-igen

Nej, det hele skulle da endelig ikke være alt for gnidningsløst. Nu hvor vi fik nøgler til lejlighed i går og fik at vide, at Nyt Arbejde matcher løn fra Gammelt Arbejde for Kæreste, selv uden diverse tillæg. Og hvor der er så kort tid til at alting falder på plads.

Var forbi Frederiksberg og jordemoder i morges, og hjerterytme hos Bean samt generelt livlighedsniveau (herunder at sparke jordemoder) er stadig eksemplarisk.

Til gengæld var skønnet på størrelse det samme som for et par uger siden (hvor det dog var en anden jordemoder), så der blev booket en scanning til mig (og Bean) i morgen, eftersom Riget var helt booket i dag.

Åhr, altså.

Countdown

5 dage til flytning
9 dage til termin (vi krydser fingre!)

Timing er en fin ting, hvis vi får det som vi vil og når at flytte og komme bare en lillebitte smule på plads inden Bean er klar til at møde os.

Hvis hun beslutter sig for at denne uge er ugen… så finder vi også ud af det. Men phew, det bliver på en ret anderledes måde end jeg (og vi) havde forestillet os og håbet på.

Gad vide om man nogensinde når at blive helt klar (jojo, flytning skal vi skam nok nå at blive klar til. Indholdet i hele kontoret, en del af soveværelset og en god del af køkkenet er fx i kasser, så det er basic cooking i denne uge) til det, der venter. Til at være nogens forældre.

… talte i øvrigt med Kæreste om min følelse af at være lidt for overbebyrdet og han var enig og ville meget gerne hjælpe med at tage mere initiativ og være mere på. Men fra nu af klinger arbejdsrelaterede aktiviteter også noget af. Eksaminer nærmer sig, så forløb mv. udover almindelig undervisning er alle overståede, og der begynder så småt at forsvinde timer eftersom årgangenes årsnormer er brugt op. Dvs. all in all får Kæreste mere tid – og det er gode nyheder for alle.

Lister

Inspireret af kommentar fra Fruen i Midten kommer her et indlæg om lister.

Jeg. Elsker. Lister.

To-do’s der kan krydses af, overblik over ventende opgaver, tilfredsstillelse af analfikseret pertentligheds-gen. You name it.

Som regel er der kun en indkøbsliste i spil i hjemmet, men siden det tidlige forår og ikke mindst siden flytningen blev en realitet, har ‘vi’ (… altså, i virkeligheden ‘jeg’) her i husstanden opereret med 2 lister.

  1. Baby to-do’s (der nu er nede på ganske få emner såsom at få købt de sidste items til puslebordet; fx en enkelt pakke New Born-bleer, blød babybørste og d-dråber – og så at lave en telefon/mailliste så vi uden at skulle tænke for meget kan sende de gode nyheder, når venner og familie skal informeres om Beans ankomst og om, hvornår vi gerne vil have besøg – og særligt hvornår vi ikke vil)
  2. Generelle to-do’s. Den bliver til gengæld ved med at være rimeligt konstant. Hvilket begynder at være lidt frustrerende, eftersom ’snakke om evt. værger/faddere/testamente….’ og ‘lægge budget og ordne nye betalingsaftaler’ har stået på i LANG tid efterhånden.
Måske har det noget at gøre med, at jeg hovedsagligt har taget mig af baby-tingene (og de generelle ting, der kunne gøres solo. Fx at melde flytning, aftale overdragelse med nuværende udlejer og med sælger) Mens de sidste punkter på listen kræver, at vi begge deltager. Og tager os lidt tid til det.
Kæreste har siden påske (igen-igen-igen!) haft vældig travlt på arbejde, været mægtig træt og så er han generelt en prokrastinator. Det ved jeg godt, han er. Og han bliver glad, når jeg bare klarer tingene. Men. 
Vi har en (ubekendt) deadline med Bean, og jeg vil helst have lagt budget og vide, at økonomien kører (nogenlunde) af sig selv, så vi kan koncentrere os om at lære at blive forældre.
Desuden gider jeg ikke altid være den, der klarer tingene. Han må meget gerne tage teten og fx være den, der lægger op til budget-lægning og at få klaret det sidste af det praktiske. Måske det oven i købet ville gøre det lettere for mig at køre hvalfisken i stilling her de sidste par uger?
Jeg forudser nemlig, at jeg, når Bean kommer, ikke i samme grad som før vil kunne stå for det meste af husholdningen (eller i al fald være den, der sætter gang i tøjvask/rengøring/indkøbslister) i det første stykke tid. Skarp indsigt, I know… 
Det er helt sikkert også min egen skyld. Fordi jeg er lidt for god til bare at gøre tingene. Og fordi jeg ser støvet/opvasken/snarlig mangel på rent tøj noget hurtigere end Kæreste. Jeg tror, jeg prøver at sige det til ham igen. 

Om at kende sine begrænsninger…

Tilsyneladende kommer det bag på mig, at jeg efterhånden er utroligt højgravid. (13 dage til termin, sgu)

Ikke, at Bean eller mavens størrelse og udfordringen med at snøre sko uden alt for meget besvær ikke er nærværende. Men jeg tror åbenbart, at jeg stadig kan alt muligt hele tiden, fordi der ikke er nogen ‘gener’ udover at det er lidt tungt at gå for langt eller at rejse sig op fra siddende eller liggende positioner.

Må hermed konstatere, at det er overkill at vaske, tørre og lægge 4 maskinfulde vasketøj sammen (herunder bære op og ned fra vaskerum til lejlighed), bage 4 plader boller, pølsehorn og minimuffins, lave Bounty’er, handle og lave mad på éen og samme dag.

I al fald meldte kroppen ret tydeligt ud i går aftes, at det handler om hvile. Også i dag. Så jeg har udelukkende befundet mig på eller i nærheden af sofa. Og kun ryddet en lillebitte smule op og frasorteret ting, der ikke skal flytte med (om 9 dage!)

Aftenens middagsaftale med 3 skønne venner er – ret meget desværre, faktisk – rykket til starten af næste uge, så karma siger åbenbart også, at hviledag er vejen frem.

Heldigt, at jeg nåede inden om biblioteket og lånte 4 nye ‘læse let’-bøger tidligere på ugen (læs: engelsksproget chick-lit og krimier)

… nå ja: og heldigt for hvilen, at Søsterlil har besluttet sig for at fejre sin fødselsdag i morgen og ikke i dag.

Older posts