This is for the ladies

Hjemkomst!

Det har været en fin uge – selvom jeg har savnet varm mandekrop at putte mig ind til og at få læst godnathistorie – med tid til praktiske gøremål, tid med dejlige damer, fladning på sofa og spontan biograftur i går aftes (gå lige ind og se En Kongelig Affære, ikke? Den er god. Og Mads Mikkelsen tilsat såvel undertrykt om forløst seksuel spænding er aldrig ringe).

Men NU er Kæreste landet i Billund og dermed hjemme hos os igen om små 4 timer. Ohr, det bliver dejligt.

Jeg gider ikke gøre rent i anledning af hjemkomst – selvom vi tilsyneladende alle skal til at være super angste for støv, fordi gravide kvinder ikke gør nok rent (tak til Ida Auken. Fordi det er så oplagt at det er kvinderne, der skal gøre rent, og særligt i den periode i deres liv, hvor de er mindre mobile og sandsynligvis har mindre energi og overskud end vanligt).

Til gengæld har jeg bagt det rugbrød, der blev rørt sammen i går, lavet citronfromage a la Paustian og agurkesalat a la Frøken Jensen til aftenens menu af hakkebøf med løg, kartofler og brun sovs.

Det bliver skønt at få påskeferieramt Kæreste hjem og have masser af tid til bare at være sammen de næste mange dage. Og at have 30 dage til termin på mandag. Og at gå på barsel sådan helt officielt fra på torsdag.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This is for the ladies