Spændingen stiger

Overdragelseskontrakt er underskrevet. (Kæreste blev så glad at han hoppede lidt med hænderne over hovedet, da sælger var vel ude af døren – muligvis lige dele glæde og overtræthed eftersom kursus gjorde at hans vækkeur ringede 04.30 i går morges…) Banken ringer i morgen til et møde om lånetilbud (hvilket jeg fortolker som at de faktisk gerne vil låne os pengene). Oh, det bliver spændende at se, hvilke vilkår de er villige til at give os. (Og så satser vi stadig pænt meget på, at overtagelsen kan ske FØR 1. maj, eftersom der er nogen, der har noget termin 2. maj)

Tilbage til virkeligheden

SÅ er jeg nogenlunde ovenpå igen efter en skøn kærestetur til London. (Vi siger tak til høj sol og 18 grader) Det var dejligt med noget tid sammen uden hverdagspligter hængende over hovedet, arbejdsopgaver og bekymringer om bolig og økonomi. Til gengæld havde jeg vist glemt at læse memoet om, hvor meget man (jeg) kan holde til at gå og se på en dag. Vi vadede London rundt i det skønne vejr, besøgte museum på museum, hørte smuk klavermusik og osede i lækre butikker. Og spiste en masse skøn mad. Næsten som at være på storbyferie uden mave og aktive Bean. Næsten. For al den aktivitet betød, at jeg var grædefærdig af træthed, da vi landede i Kastrup fredag aften...

Nu med vinterferie

London kalder på Kæreste og mig og en ’sidste kærestetur før baby’ – vi ses i slutningen af ugen!

Er nok nødt til at revidere sit selvbillede

– jeg havde på forhånd set mig selv være meget, meget overskudsagtig gravid, der fint kunne tage med til fester, holde dampen oppe på det sociale liv og i øvrigt være en drønsexet kæreste. Ha. Snydt igen. Jeg KAN godt tage med til fester, men jeg er ved at dejse om af træthed, når klokken nærmer sig 23 (faktisk har jeg været ved at dejse om et stykke tid inden, men er bare for stædig til at indrømme det) Jeg kan til gengæld slet, slet ikke holde det sociale kørende. Jeg har nemlig allermest lyst til bare at være hjemme og kunne lægge mig ind i sengen eller sofaen, når trangen til at få benene op melder sig. Så det...

Hvad der videre hændte

Banken kan (naturligvis) ikke give et endeligt ‘ja’ før de har lavet deres egen vurdering af lejligheden og gennemgået hele vores økonomi og kigget på rådighedsbeløb. Men. Vi fik besked på, at vi godt kunne sige til sælger, at vi gerne vil købe andelen. (Og det vælger jeg at tolke som et ‘ja’!) Nu skal vi så bare sende dem diverse info om vores private pengesager, så de kan lave en samlet vurdering og udfærdige det endelige lånetilbud. YEAH BABY!
Older posts