NF… jaja, lige om lidt

Kæreste og mig havde begge taget fri fra arbejde for at tage ind på Riget og se Bean (og for at nogen skulle tjekke Beans nakkefold)  i går. Og guess what? Er søreme ikke mere end 10+1 (i dag), dvs. lige i starten af 11. uge og ikke 12. uge, som vi havde regnet med. Til gengæld betyder det, at jeg er helt sikker på, at det dér undfangelse skete den dag, vi fejrede vores nieces 1 års fødselsdag, og det er sgu da meget passende. Nå. Men det betød desværre også, at WHO-forsøg bliver uden os, og at NF først bliver i slutningen af uge 42; fredag d. 21. Men vi fik set Bean. Nu med arme, der fægtede...

Om NÆSTEN at kunne sige det til nogen

Jeg er begyndt at sige, jeg skal være forsøgskanin i et WHO-forsøg om sundhed. Det er for så vidt også sandt. Det er bare ikke the WHOLE truth and nothing but etc., for i virkeligheden er det jo et WHO-forsøg om fostres vægt og udvikling. Og mødrenes sundhedstilstand og ernæring. Åh. Det bliver så spændende at få NF overstået (ja, jeg er begyndt at blive sådan lidt mega-nervøs spændt. For tænk nu hvis…) Den allerallerførste, der får noget at vide bliver Famse. Også selvom det bliver via gravsten. (Og så blev man lige lidt rørt igen. Jeg tuder over alt. Pingvinmarchen fx. Det ER da skide sørgeligt, når ægget revner i kulden og ungen inden i dør. Måske bare ikke krampegråds-sørgeligt)...
    Newer posts