Sverige i horisonten

Hvad sagde de så?

Altså, de dér kommende bedsteforældre, da de fik vores hemmelighed at vide i lørdags?

Ikke så frygteligt meget. Mor blev tydeligt glad og gav knus til Kæreste og mig. Far smilede bare lidt og sagde ikke rigtig noget.

Men over aftensmaden og dagen efter blev der talt og fundet gamle vandrejournaler frem. (Som i øvrigt til forveksling ligner de samtidige)

Mon ikke det kommer, som det hele skrider længere frem?

I øvrigt er dagen i dag den sidste i 1. trimester – 11+6. Og så kan man forhåbentlig snart tillade sig at ånde lidt lettet op? I al fald efter fredag som bliver den ‘ægte’ nakkefoldsscanning.

Herefter kan de (krydse fingre, 7-9-13) forhåbentlig gode nyheder spredes mere eller mindre ad libitum. Dvs. ikke via FB eller andre sociale medier, men til dem, vi synes, bør vide noget. Gerne ansigt til ansigt, men eller telefonisk.

Det bliver også interessant.

PS – siger man det på sit arbejde?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sverige i horisonten